Løwener overtager import af Maha og Hofmann

VÆRKSTEDSUDSTYR Udvidelsen hos V. Løwener A/S omfatter produkter og løsninger fra Maha, Hofmann (Snap-On) og flere andre mindre mærker og løsninger til auto-branchen i Danmark.
Løwener er hermed importør i Danmark af Maha autolifte, bremseprøvestande samt lygteapparater. Hertil kommer serien af premium dækapparater fra Hofmann, der også omfatter hjul udmålingsudstyr, hvor man i mange år og i et tæt samarbejde med kunderne, har udviklet markedets absolut bedste udstyr og løsninger til autobranchen.
Den tidligere og mangeårige importør af Maha var Semler Værktøj.
Totalleverandør i branchen
Videreførelsen af Maha, Hofmann og de øvrige produktområder i V. Løwener A/S komplimenterer det nuværende produktprogram i værkstedsteknik perfekt, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.
Løwener er i forvejen kendt for sit omfattende program af både autoudstyr, olie-/smøreudstyr, røggasudsugning, komponent- og hjulvaskere, systemer til olieopsamling samt ikke mindst levering og installation af komplette værkstedsløsninger til autobranchen.
Løwener opkøbte ligeledes firmaet Danotec af Ole Frederiksen tilbage i november 2019. Det indgår nu også i det nævnte samlede autoprogram med IMS PRO’s modstandssvejsere, MIG loddeudstyr og karosseriværktøj, TECNA modstandssvejsere og punktsvejsemaskiner samt TEKNEL’s induktionsvarmere.
Maha fra Sydtyskland
Maha er verdens største producent af bremseprøvere, ligesom lifte, emmisionsmåle-udstyr og lygteapparater er en del af programmet. Maha har en masse OEM godkendte produkter i programmet til blandt andet Volkswagen Group, BMW og Mercedes-Benz. Desuden er bilinspektioner over hele kloden udrustet med Maha synsbaner.
Maha producerer alle produkter på fabrikken i Haldenwang tæt ved Kempten i Sydtyskland og er ejet af en fond.
Hofmann
Hofmann er bedst kendt for deres afbalanceringsmaskiner der findes i store mængder på danske autoværksteder. De producerer også dækmaskiner, hjuludmåling, lifte og ADAS kalibreringsudstyr på fabrikken i Corregio i Italien.
Også her har Hofmann en hel del OEM godkendte produkter til mange bilmærker, blandt andet Volkswagen Group, BMW, Mercedes-Benz, Renault og Nissan.
Hofmann, der oprindeligt var tysk, ejes af verdens største værktøjsfirma, amerikanske Snap-On.
Veteran skifter firma - Hans Hansen er begyndt hos Løwener 58-årige Hans Hansen står med titel af forretningsudviklingschef nu i spidsen for blandt andet Maha og Hofmann hos V. Løwener A/S. |