23948sdkhjf

Auto-lærlinge sugede ny viden til træf: Ræs og biler

Autobranchens Lærlinge Forening, ALF, indbød til træf, så lærlinge kunne dyrke deres fælles interesse for biler og ræs.

UDDANNELSE Før påske mødtes en flok lærlinge fra hele Vendsyssel hos Autobranchens Udviklingscenters (AUC) i Frederikshavn, der havde opstillet en pølsevognen på værkstedet – så var bunden ligesom lagt for en fornøjelig eftermiddag og aften for de cirka 30 fremmødte, inden lærlingen og racerkører Silas Rytter fortalte om sin hobby med race, som han har ambitioner om skal blive til meget mere på sigt. Silas er elev i Touring Academy, som træner talenterne. Til daglig er han lærling hos Sæby Autoteknik, og fritiden tilbringes med ræs i hele Danmark.

Herefter tog Karsten Kjeldsen fra KK Auto over og fortalte, hvordan man kan få bilen til at yde mere. Og ikke mindst hvad man må og ikke må ift. lovgivning.

Til sidst tog deltagerne en rundtur i de meget flotte værksteder hos AUC, og man hørte lidt om el/hybrid-teknologien, som AUC har stor succes med at undervise i for tiden.

ALF mødes 5-6 gange årligt rundt i landsdelen og hygger sig med biler og teknik i selskab med ligesindede. Motor-magasinet skrev i 2018 om opstarten på lærlingeforeningen. Hvis man som lærling har lyst til at blive medlem, så send en mail til Camilla Bak på millabak@hotmail.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125