23948sdkhjf

Opel fejrer sine biler gennem 120 år

Først Opel var en cykel! Men ellers begyndte bilproduktionen i Rüsselsheim i 1899. Første bil var den såkaldte "Patentmotorwagenn System Lutzmann". Senere fulgte "løvfrøen", Kadett og GT.

BILPRODUKTION Historien om Opel som bilproducent er også historien om udviklingen af teknologi til både biler og produktion.

Det begyndte i en garage i Rüsselsheim am Main, hvor de første 65 eksemplarer af Patentmotorwagenn “System Lutzmann" blev produceret omkring århundredskiftet. Første bil kørte på vejene i Rüsselsheim i 1899.

Bilproduktionen voksede dog hurtigt ud af garagen og ind i et egentlig fabriksanlæg. I 1924 blev Opel den første tyske bilfabrik til at gøre brug af et effektivt samlebånd i bilproduktionen.

I dag har Opel rundet 70 millioner producerede biler. Filosofien bag mærket har altid været at gøre ny teknologi til rådighed for masserne, så de nye opfindelser ikke kun blev tilgængelige i de dyreste biler. Det hjalp samlebåndsproduktionen i de tidlige år med til.

Seneste eksempler er LED lygter og ergonomiske forsæder, der i dag kan fås til de fleste Opel modeller.

Løvfrøen

En af de første masseproducerede biler var Opel 4/12 PS “Laubfrosch- tilnavnet løvfrø fik bilen på grund af sit udseende og den grønne bemaling. De første biler var mere eller mindre bygget over hestevogne, men i 1909 lancerede Opel den såkaldte 4/8 PS Doktorwagen, der havde en firecylindret rækkemotor.

I annoncen lovede Opel, at den var det ideelle transportmiddel til læger, dyrlæger og advokater. Den blev solgt til en pris på knap 5000 mark, hvor mange andre biler på den tid kostede 20.000 mark.

Opel var førende i alle segmenter frem til verdenskrigen, og efter krigen kom der hurtigt gang i produktionen igen. Blandt andet med Kadett, der blev den første bil med selvbærende karrosseri.

Opel producerede også luksusbiler med seks og otte cylindrede motorer som Kapitän og senere Admiral.

En to personers sportsvogn til masserne blev lanceret i 1968 under navnet GT, der i dag er en af mange Opel klassikere sammen med sportslige biler som Manta, Monza og senere Calibra.

Op gennem 1980’erne og 1990’erne opnåede Opel meget høje produktionstal for eksempel med den første Astra, der blev produceret i 4,2 millioner eksemplarer fra 1991 til 1998.

Først med plug-in hybrid

Opel var først på markedet med en plug-in hybridbil i 2012, da Opel Ampera blev lanceret. Nyeste skud på produktlinjen er efterspurgte SUV lignende biler som Grandland X, Mokka X og Crossland X, der forventes at udgøre mere end 40 procent af Opels salg inden for de nærmeste år, og fra 2024 vil alle Opels modeller kunne leveres med en eller anden for elektrificering tilpasset de nye krav om biler med få eller ingen emissioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112