23948sdkhjf

ATV-safari og paintball trækker 110 unge til lærlingetræf

Mekanikerlærlinge fra hele landet mødes i Horsens til det årlige Young Mechanics Club event arrangeret af AutoMester.

Der skal fart over feltet, når værkstedskæden AutoMester for femte år i træk inviterer til et stort Young Mechanics CLUB event for 110 lærlinge og fejedrenge fra hele landet 20. maj til en dag i fællesskabets tegn.

Dagens program finder i år sted hos Event Park Danmark i Horsens. Her står den på ATV-safari og paintball, fodboldgolf og discgolf men også faglige oplæg fra blandet andet Bilteknisk Support, som giver lærlingene indsigt i konkrete problemstillinger fra hverdagen – og hvordan de løses.

- Selv om arrangementet bygger på den vigtige baggrund, at vi mangler kommende mekanikere og teknikere i branchen, så må det også godt være sjovt. For vi vil også gerne fejre og hylde fremtidens mekanikere for at have valgt at være med i AutoMesters stærke fællesskab. Og samtidig tror jeg på, at det betyder noget, når vi giver lærlingene en god oplevelse og viser dem, at de er vigtige for os, siger kædechefen Per Weiskvist hos AutoMester.

Autobranchen skriger på kvalificeret arbejdskraft i en tid med forandringer i både bilparken og branchen. AutoMester har valgt at samle sine yngste i deres egen klub – deraf navnet Young Mechanics Club.

Vores AutoMester-lærlinge skal både vide og mærke, hvor vigtige de er for kæden og værkstedsindehaverne Per Weiskvist, kædechef, AutoMester

- Der mangler hænder i vores branche - ikke mindst kvalificerede unge, der har passion, lyst og mod på at gå mekanikervejen. Det forpligter os som værkstedskæde til at skabe både fagligt trygge rammer og stærke netværk for de AutoMester-lærlinge, der har valgt faget til, mener Per Weiskvist og fortsætter:

- Vores AutoMester-lærlinge skal både vide og mærke, hvor vigtige de er for kæden og værkstedsindehaverne nu og i fremtiden. Hvis vi ikke gør det attraktivt og meningsfyldt at vælge mekanikerfaget, så risikerer vi at tabe dygtige unge på gulvet. Det har konsekvenser for det enkelte værksted og for hele bilbranchen. Derfor er Young Mechanics Club mere end bare en festdag en gang om året. Det er en vigtig investering i branchens fremtid, for det er de unge, der skal drive den videre.

Fællesskab som fundament

For tre år siden vandt AutoMester prisen Årets Tiltag ved Auto Awards for at have skabt den unikke lærlingeklub. Derudover har kæden hos grossisten FTZ fire gange vundet prisen som Årets Værkstedskæde, senest i 2024.

AutoMesters interne undersøgelser viser, at netværk og sammenhold spiller en stor rolle for lærlingenes trivsel. Og det er netop det sociale element, der ifølge AutoMester er med til at holde på de unge i faget.

- Vi ved, at følelsen af at høre til i et team - kombineret med det at stå på et stærkt og fremtidssikret fundament i en branche under konstant forandring - er mindst lige så vigtig som løn og værktøj, forklarer Per Weiskvist. Han peger på, at det i høj grad handler om at vise, at faget er mere end bare olie og reservedele, men også om det, man er en del af.

- Når undersøgelserne peger på, at fællesskabet er vigtigt, er vi ikke overraskede. Det er det samme, vi hører fra vores knap 400 værksteder. De ser ikke hinanden som konkurrenter men som kolleger, man kan sparre og vende en udfordring med. Den følelse vil vi også give lærlingene. Særligt når man er ny i faget, kan det være svært at stå alene med en udfordring. Derfor gør vi meget ud af at vise dem, at der både er kolleger og systemer, der bakker op. For det er vigtigt at have nogen at læne sig op ad, og med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene, siger Per Weiskvist.

Flere initiativer i spil

Young Mechanics CLUB eventet er et af flere tiltag, hvor AutoMester bidrager til at styrke uddannelsesvejen for unge mekanikere. De har blandt andet et forum for videndeling og sparring på Facebook, AutoMester-lærlingehold på Skjern Tekniske Skole, og så støtter kæden op om Tun din Fremtid – et landsdækkende initiativ, der promoverer mekanikeruddannelsen blandt unge.

- Det handler alt sammen om at vise, at mekanikerfaget er et godt valg for fremtiden. Især med det nye og ændrede politiske fokus, hvor man ønsker flere faglærte håndværkere. Mekanikerfaget er varierende, teknologisk avanceret, bæredygtigt og fuld af muligheder - og så er det noget, vi står sammen om, siger Per Weiskvist og understreger:

- Når vi investerer i lærlinge, investerer vi samtidig i innovation, jobskabelse og i at gøre branchen attraktiv, så den også kan eksistere i fremtiden. Vi kan ikke løse udfordringerne alene, men vi kan tage ansvar i vores egen del af branchen - og det gør vi. Som Danmarks største værkstedskæde er det et medansvar, vi er stolte af at tage på os.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094