23948sdkhjf

Benzinbiler skal have filter på i 2018

En afstemning i EU-råd afgør, at benzinbiler skal monteres med partikelfilter i 2018. Sagen udspringer af Dieselgate.
FORURENING Mekanikerne har beskæftiget sig med partikelfiltre på dieselbiler i årevis, men fra 2018 og frem kommer de også til at håndtere benzinbiler på filtre.

Det står klart efter en afstemning i Det Europæiske Råds Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV) tilbage i december, skrev fagbladet Ingeniøren dengang.

De tyske myndigheder lægger ikke skjul på, at afstemningen kommer efter den verdensomspændende Dieselgate-skandale, hvor millioner af Volkswagen-biler var udstyret med snydesoftware og motorkomponenter.

Årsagen til kravet skal også findes i, at moderne benzinbiler på grund af elektronisk indsprøjtning og højere tryk udleder langt flere mikropartikler end ældre motorer, der var udstyret med karburator, skriver Ingeniøren.

RDE-krav rammer benzin
De såkaldre Real Driving Emissions (RDE), der ifølge EU skal give et mere retvisende billede af, hvor langt en ny bil egentlig kører på literen, kommer også til at ramme benzinbiler.

Flere EU-lande vil allerede i 2017 begynde at indfase RDE, som især kommer til udtryk hos bilforhandlerne, der i deres salg- og marketingsmateriale ændrer på miljøskiltene til de enkelte bilmodeller. I den forlængelse er det absolut nødvendigt, at benzinbiler udstyres med partikelfiltre, viser en under fra organisationen Transport and Environment.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109