23948sdkhjf

Rapport: Europas bilister er voldsomt overbeskattede

Det er naturligvis ikke rimeligt, mener FDM.
SKAT De europæiske bilister betaler årligt langt mere i skatter og afgifter, end EU-landene bruger på vejinfrastrukturen, viser ny rapport. Alligevel kan yderligere vejafgifter være på vej. Ikke rimeligt, mener FDM og de europæiske bilklubber. Rapporten viser, at de 27 EU-lande (minus Cypern) i 2013 samlet fik 286,3 milliarder euro ind i skatter og afgifter fra køretøjer, heraf de 205,8 milliarder fra bilisterne, men at EU-landenes samme år "kun" brugte 178,4 milliarder euro på vejene.

- Det dokumenterer tydeligt, at ikke bare de danske, men europæiske bilister generelt er overbeskattede. Mere bekymrende viser rapporten også, at investeringerne i infrastrukturen siden 1995 med få undtagelser er faldet år for år, mens indtægterne fra bilisterne omvendt bare er vokset. Det er naturligvis ikke rimeligt, siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.

Ifølge rapporten overfinansierer biler og motorcykler vejinfrastrukturen i EU-landene med henholdsvis 214 procent og 266 procent. For Danmark alene er tallet 342 procent for personbiler, mens motorcyklerne er overbeskattede med hele 1226 procent.

Det selv om biler og motorcykler kun står for godt halvdelen (55 procent) af omkostningerne på vejinfrastrukturen. Den anden halvdel tegner varebiler, busser og særligt lastbiler sig for.

- De europæiske veje er under pres, og mange EU-lande mangler penge til vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen. Derfor kan vi godt være bekymret for, at man vil forsøge at indføre betaling for at køre på vejene, siger Thomas Møller Thomsen og tilføjer:

- Men man glemmer, at en veludbygget og vedligeholdt infrastruktur er en forudsætning for både vækst og et velfungerende og sammenhængende EU. Derfor efterlyser vi fra politisk side en højere grad af anerkendelse af dels nødvendigheden af investeringer i vejinfrastrukturen, dels at bilisterne allerede i dag betaler langt mere for at køre på vejene, end de koster, og derfor heller ikke skal betale yderligere, siger Thomas Møller Thomsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079