23948sdkhjf

Clever klar: Hurtig hjemmeopladning til Renault

Renaults to nye elbiler er nu på hylderne hos landets 20 Z.E. Renault-forhandlere, og elbiloperatøren Clever præsenterer samtidig tre løsninger til hurtig og nem opladning hjemme eller på arbejdspladsen af Renault ZOE.
Den rappe to-personers elbil Renault Twizy og den spritnye Renault ZOE rammer snart de danske veje, og elbiloperatøren Clever står nu klar med opladning både hjemme, på arbejdspladsen eller på farten til de to nye elbiler.

Clever tilbyder ladebokse med tre forskellige strømstyrker til opladning af Renault ZOE derhjemme eller på arbejdspladsen. Ladeboksene kommer med en effekt på 3,7kW, 11kW og 22kW – og jo højere strømstyrke for opladningen, jo hurtigere har man et fuldt opladt batteri på sinZOE. Samtidig har Clever også som den eneste elbiloperatør i Danmark et ladenetværk med hurtig opladning til Renault ZOE, for de elbilister, der har brug for at lade på farten.

- Der er tale om to vidt forskellige biler med hver deres store potentiale. Renault ZOE er den kompakte elbil med det store potentiale. Den har størrelse og funktionalitet, som passer til langt de fleste behov. Derfor retter vi vores salgsindsats mod både privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder som kommuner. Og vores samarbejde med Clever gør det muligt at få ny energi på sin elbil både hjemme og ude, fortæller Søren Hyltoft, pressechef hos Renault.

Opladning sker primært hjemme

Clevers ladeboks til opladning af Renault ZOE eller Twizy installeres i folks private indkørsel eller garage eller på virksomhedernes parkeringsfaciliteter. Samtidig installerer Clever ladeboksen i egen elforsyning – og det kan derfor være en stor fordel at have solceller. Og undersøgelser viser faktisk, at op til 80 procent af opladningen af elbiler sker på adressen – populært sagt flytter tankstationen hjem til en selv eller ind på arbejdspladsen.

- Vi har lagt vægt på at kunne tilbyde hurtig hjemmeopladning til blandt andet Renaults biler, da det øger anvendelsesmulighederne af bilerne. Vores opladningsprodukter er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder og tilpasset de specifikke behov, som de har. Mange af vores kunder fortæller, at de netop sætter stor pris på at slippe for at skulle forbi tankstationen og på at stå op til et fuldt opladt batteri om morgenen, siger Lars Bording, adm. direktør for Clever.

1 krone tilbage ved opladning hjemme

Det er muligt enten at købe ladeboksen eller tegne abonnement på den. Som noget særligt kan elbilister, der abonnerer på Clevers ladeboks og lader bilen derhjemme få en krone retur per kWh, de lader bilen med – det giver opladning til næsten halv pris, og gør det muligt at lave en fuld opladning på en Renault ZOE for blot 30 kroner og for blot cirka 8 kroner for en Twizy.

Clever er i også i gang med at udbygge sit eksisterende ladenetværk med hele 200 nye 22kW ladepunkter, der passer til alle moderne elbiler på markedet – også til de nye modeller som Renault Twizy og Renault ZOE med flere. På de nye 22kW-ladestandere er det muligt at oplade sin ZOE på 1-2 timer.

Se mere om hjemmeopladning til ZOE her: https://www.clever.dk/renault-zoe-ze/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158