I 30 år har Teknologisk Instituts Værksteds Kontrol Ordning-Rustbeskyttelse, VKO-R, fungeret som en fælles kontrolordning på tværs af rustbeskyttelsesbranchen med deltagelse af blandt andre Dinitrol, SUVO, Tectyl, Tektrol, Teknologisk Institut og FDM.
Men Dinitrols udtræden, i forbindelse med Pava Produkters opkøb og oprettelsen af Careproff, har efterladt ordningen med langt færre centre. Ifølge Carsten R. Larsen, adm. direktør i LHG Group, der står bag SUVO- og Tectyl-kæderne, er der risiko for, at VKO-R og den fælles standard må lukke.