23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Prisgulvet for elbiler er brudt: 23 modeller under 200.000 kr.

Antallet af elbilmodeller under 200.000 kr. er næsten fordoblet siden januar. Det flytter konkurrencen i det segment, hvor mange privatkunder handler, og det sker før den ventede afgiftsgrænse ændring i 2027.

I januar kunne man bestille 13 elbilmodeller fra ny til under 200.000 kr. Pr. 9. oktober er tallet 23. På ni måneder er udbuddet i den billigste ende af markedet altså næsten fordoblet.

Det meste af stigningen kommer fra nye modeller. VW ID.Polo, Skoda Epiq, Cupra Raval, Kia EV2, Renault Twingo og Leapmotor B03X er kommet til. Samtidig har flere importører sat prisen ned på eksisterende modeller, så de lander lige under 200.000 kr. MG S5 er gået fra 229.999 til 199.999 kr., og Renault 4 fra 206.990 til 199.990 kr.

Prisændringerne viser, at 200.000 kr. er blevet et prispunkt, importørerne aktivt tilpasser sig efter. Syv af de 23 modeller starter mellem 199.990 og 199.999 kr. For forhandlerne betyder det mere konkurrence om de prisbevidste kunder. Elbilen kan også i stigende grad konkurrere direkte med små benzinbiler på prisen alene.

Stellantis og de kinesiske mærker dominerer

Ser man på, hvem der står bag de 23 modeller til under 200.000 kr., er billedet tydeligt:

  • Kinesiske mærker (Leapmotor, MG, BYD, GAC, JAC): 8
  • Stellantis (Citroën, Peugeot, Opel, Fiat): 6
  • Renault: 3
  • VW-koncernen (VW, Skoda, Cupra): 3
  • Hyundai/Kia: 2
  • Nissan: 1

Leapmotor står alene for tre af modellerne og sælges i Europa gennem Stellantis' joint venture. Regner man dem med, har Stellantis-netværket ni af de 23 billigste elbiler. VW-koncernen har først i år fået modeller under grænsen med ID.Polo, Epiq og Raval. Den billigste elbil på markedet er i dag Citroën ë-C3 til 142.990 kr.

Over halvdelen af markedet ligger under 2027-grænsen

Fra 2027 forventes en ny grænse på 366.000 kr. for registreringsafgiften på elbiler. Allerede i dag ligger 105 elbilmodeller på eller under den grænse, mod 82 i januar. Det er over halvdelen af de modeller, der er på markedet.

Hvis afgiftsændringen bliver vedtaget, vil en stor del af modelprogrammet altså ikke blive berørt. Over grænsen kan der derimod komme et pres på at lægge flere varianter under den. Det bliver relevant for importørernes prissætning og variantsammensætning i løbet af det næste år.

Tallene gælder modeller. Hver model findes typisk i flere varianter, så antallet af konkrete køb under begge grænser er reelt højere.

Leasing: billigere udbud, ikke billigere leasing

På privatleasing ser billedet ens ud, men årsagen er ikke at leasing er blevet billigere generelt. Det er de nye, billigere modeller, der trækker flere tilbud ned i den lave ende, fordi de også kommer med lave leasingpriser.

Enkelte modeller har dog fået markante fald i leasingprisen, bl.a. Toyota Urban Cruiser, MG S5 EV og Tesla Model Y.

For at kunne sammenligne tilbuddene opgør vi de samlede omkostninger over 36 måneder ved 15.000 km om året, inklusive udbetaling og gebyrer. Det er nødvendigt, fordi den månedlige ydelse alene siger meget lidt. Der findes i dag tilbud med en ydelse på 1.695 kr. om måneden, men de kræver en udbetaling på 50.000 kr. Andre tilbud kræver kun 4.995 kr. i udbetaling og har til gengæld en ydelse på 3.065 kr.

Modeller der kan leases til under 3.500 kr/måned i samlede omkostninger er gået fra 9 i januar til 20 i oktober. Altså mere end en fordobling. Tager man alle modeller til en samlet pris på under 4.500 kr/måned, så er antallet steget fra 61 i januar til 106 i oktober.

Tallene stammer fra elbiil.dk, der løbende registrerer nypriser og leasingtilbud på alle elbiler, der kan bestilles fra ny i Danmark. Opgjort pr. 9. oktober 2026.

Pace Group ApS
Vestergade 48 H 2
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42133965

Kontaktperson

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.39|