23948sdkhjf

Året der kommer: Trend med at bruge brugte dele vil vokse

I takt med den øgede fokus på bæredygtighed opstår der større interesse for at bruge brugte dele til skades- og autoreparation, mener formanden for Dansk Autogenbrug, Søren Lundfold

Ud fra et grundlæggende positivt livssyn – så tegner 2024 løfterigt. Forståelsen for at anvende brugte dele både i skades- og autoreparation i al almindelighed vil fortsat vokse, og de grænsefladeproblemer, der måtte herske mellem udbydere og kunder, vil og skal blive færre.

I Dansk Autogenbrug arbejder vi fortsat på at revidere branchens kvalitetskoder, så brugte deles stand bliver mere objektivt målbare. Det vil styrke kvaliteten, reducere antallet af ærgerlige reklamationer og dermed gøre det nemmere at bruge brugtdele.

I Dansk Autogenbrug arbejder vi fortsat på at revidere branchens kvalitetskoder, så brugte deles stand bliver mere objektivt målbare Søren Lundfold, formand for Dansk Autogenbrug

Forsikringsselskaberne ser en oplagt interesse i, at der anvendes flere genbrugsdele, og vi ser frem til, at Autoflex version 2 udløser sit fulde potentiale.

Som hidtil tror vi på, at vi kan øge forbrugernes sympati for genbrugsdele ved at præsentere branchen under en åbent-husdag, som vi havde premiere på i 2023.

Retten til at reparere

Yderligere glæder vi os til, at regeringen vil udmønte sit finanslovsforslag om at styrke ”reparationsøkonomien”.

Vi ved naturligvis godt, at regeringen nok ikke lige sigter på biler, men på at styrke forbrugernes adgang til at få repareret alt lige fra husholdningsapparater til mobiltelefoner. Men vi vil være polemiske nok til at mene, at ”retten til at reparere” selvfølgelig bør omfatte biler: At det må være op til forbrugerne at vurdere, om de vil have deres bil ud at køre igen efter en skade – snarere end at gøre vurderingen afhængig af en lovmæssigt fastsat reparationsgrænse. 2024 bør i det mindste blive året, da vi gør op med registreringsafgiftslovens mærkværdige bestemmelse om, at brugte dele ikke må indregnes ved opgørelsen af en skade. En sådan regel står i grel modstrid med intentionerne i EU’s ”Grønne Pagt”.

For få skrotninger

Igennem de seneste år har vi oplevet en mærkbar nedgang i antallet af skrotninger – fra godt 108.000 biler i 2020 til godt 77.000 i 2022, og tallene for 2023 ser indtil nu ud til at bekræfte tendensen. Det må på den ene side betyde, at forbrugerne kører længere rundt i deres biler – til glæde for værkstederne – men betyder på den anden side faldende indtjening hos autogenbrugerne. Det er simpelt hen naturstridigt, hvis den udvikling varer ved, og vi henser til, at tendensen vender.

Og så er der den kommende forordning om ”cirkulær produktion af biler”, der skal afløse det nuværende, godt 20 år gamle skrotningsdirektiv og det såkaldte 3R-direktiv om krav til genbrug og genanvendelse i forbindelse med bilproduktion. Forordningen – der får direkte lovkraft i Danmark – vil i højere grad samtænke hele bilens værdikæde og stille markant skærpede krav både til bilproducenterne og til autogenbrugerne. Den bliver dog næppe vedtaget allerede i 2024, men vil formentlig afføde debat.

Endelig må vi forudse, at også vores branche bliver påvirket af de store virksomheders krav om grøn afrapportering (ESG). Det bliver administrativt bøvlet, men kan på den anden side medvirke til at dokumentere, at det ikke er helt sort at købe brugt.

Godt nytår!

Artiklen er en del af temaet ÅRET DER KOMMER 2024.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Året der kommer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61