En afgørelse fra Italiens Højesteret kan få konsekvenser også i Danmark. Retten har underkendt forsikringsselskabers brug af kontraktklausuler, der pålægger forsikringskunder ekstra omkostninger, hvis de vælger et andet karrosseriværksted end det, selskabet selv har anvist.
Sagen er ført af den italienske værkstedsorganisation Federcarrozzieri, som er medlem af den europæiske del af brancheorganisationen AIRC, som danske SKAD - brancheorganisationen for danske autoskadeværksteder - er medlem af.