23948sdkhjf

Dacia får nyt logo – og indfører hastighedsbegrænsning

Dacia’er bestilt fra i dag. Vil blive leveret med et helt nye logo på fronten. Samtidig melder den rumænske bilproducent, at de kommende Dacia vil være begrænset til maksimalt at kunne køre 180 km/t.

Der har det seneste år været mere end almindelig travlt i Dacias hovedkvarter i Paris. Den rumænske bilproducent, som hører under Renault Gruppen, har det seneste år lanceret den nye Sandero og Sandero Stepway, den faceliftede Duster, den elektriske Dacia Spring og den første Dacia i C segmentet – nemlig Dacia Jogger.

Nu kommer også en ny visuel identitet på programmet. En Dacia bestilt fra i dag den 16. juni og fremefter, bliver leveret i løbet af efteråret med det nye logo ude og inde.

Emblemet er naturligvis et D og et C – men det kan også ses som et kædeled, der understreger Dacias robuste og minimalistiske tankegang.

Udover nye logoer og introduktionen af nye farver som eksempelvis grå, vissengrønt og brændt orange – alle farver der signalerer outdoor og naturlige nuancer, er der også andre ændringer på vej. Som første mærke i Renault Group vil de kommende Dacia være begrænset til maksimalt 180 km/t.

- Inden de vandede vittigheder kommer på banen, som at ingen Dacia indtil nu har kunne køre 180 km/t., så er virkeligheden, at eksempelvis Dacia Duster med 130 og 150 hk benzinmotor indtil nu har haft en tophastighed på over 200 km/t. ligesom Dacia Jogger ligger over den kommende maksimale hastighed. Men altså ikke på biler bestilt efter den 16. juni, siger kommunikationschef Søren Hyltoft fra Renault Danmark.

Første gang at bilerne med det nye logo kan ses live, vil være på Paris Motorshow til oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11