Pas på årets første fælde: Nye regler for garanti trådt i kraft
JURA Da rådhusuret slog sit første slag den 1. januar kl. 00, var det slut med at sælge biler under den gamle købelov. Med nytåret kom den frygtede fordobling af længden på formodningsperioden, som tiden må vise, hvordan bliver håndteret - og fortolket. Fokus har for mange været på netop dette, og ændringen herom er blevet set som en straf til (måske især) bilforhandlere af biler i de billigere segmenter. Faktum er dog, at ændringen har været mange år undervejs i EU-regi for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele EU; men spørgsmål er, om det vil lykkes - eller om privates salg af biler vil stige.
En lidt overset regel, der blev ændret 1. januar 2022 som led i den store købelovsændring, er imidlertid præcis lige så vigtig for bilforhandleren - hvis ikke vigtigere; nemlig reglen om garanti, der findes i Markedsføringsloven. Skulle man sidde med min bog, Juridisk håndbog for bilforhandlere, så vil problematikken herom være omtalt i kapitel 6, hvor der har sneget sig en datofejl ind omkring ikrafttræden; ikrafttræden var 1. januar 2022.
Nu skal en garanti opfylde regler
Garanti har altid været frivillig, men for at være med i kampen omkring kunderne, så er der mange, der yder en eller anden form for garanti til forbrugerkøberen. Oftest har garantiens indhold ikke været nærmere beskrevet, herunder dens nærmere vilkår, procedurer for brug, eventuelle indskrænkninger m.v. Det har været reglen snarere end undtagelsen, at der er ydet "3 måneders fuld garanti", "6 måneders 50 % garanti på drivlinjen" eller "garanti iht. købeloven" (hvoraf den sidste absolut er min favorit).
Disse typer af floskler har med nød og næppe opfyldt markedsføringslovens krav til en garanti, men også kun lige. Fra 1. januar 2022 er det imidlertid slut. En garanti skal nu opfylde en række specifikke regler, hvoraf den første er, at der SKAL udarbejdes en skriftlig garantierklæring - og det vil ikke være tilstrækkeligt, blot at fastholde de nuværende noteringer på slutsedlen, selvom de isoleret set er skriftlige.
De nye krav til garanti er følgende 5
Der er en række formelle krav til indholdet af erklæringen - og de skal overholdes; ellers vanker der en bødestraf. Erklæringen skal indeholde:
1) en utvetydig erklæring om, at forbrugeren ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgerens side af mangler ved salgsgenstanden, og at denne ret ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti (dvs. en oplysning om, at købeloven giver forbrugeren ret til gratis afhjælpning)
2) garantigiverens navn og adresse (dvs. navn og adresse på forhandleren eller den bagvedstående garantigiver, der eventuelt er)
3) den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti (dvs. hvordan reklamation skal ske, til hvem, med hvilken dokumentation for eventuel vedligeholdelse m.v.)
4) betegnelsen på de produkter, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på (dvs. hvilke dele af bilen, garantien omfattet - og hvis ikke andet er anført, så vil det være hele bilen, der er ydet garanti på)
5) vilkårene for den handelsmæssige garanti (dvs. alt andet, der er relevant).
Det vil unægtelig give et markant skrivearbejde; også i alle mulige andre sammenhænge end lige bilkøb, for reglerne gælder også for salg af reservedele eller reparationer i øvrigt med garanti.
Forhandleren måtte tage BMW tilbage
At man skal være på vagt over sine garantier, viser en lidt pudsig afgørelse fra Ankenævn for biler, hvor en ydet garanti fældede en bilforhandler - uanset der ikke var tale om en mangel iht købeloven (!!!).
I sagen have en forbruger købt en 7 år gammel BMW 530D, hvor forhandleren havde ydet 6 måneders garanti. Forbrugeren reklamerede efter 1 måned over rystelser, som forhandleren både besigtigede og forsøgte at udbedre - herunder med tiltag omkring undervognen, optimering af dæktryk m.v.
Efter ca. 30.000 km. valgte forbrugeren at indhente en FDM-attest, der bekræftede rystelserne og konstaterede revnede bøsninger. Efter yderligere 7.000 km. (hvor der nu var gået 16 måneder efter købet) krævede forbrugeren handlen ophævet, og sagen endte i ankenævnet.
Den sagkyndig konstaterede en mindre sitren fra drivlinjen, men vurderede ikke, at det lå ud over, hvad der kunne forventes under hensyn til slid og ælde. På det grundlag var bilen ikke mangelfuld iht. købeloven - MEN: Da forhandleren havde givet en ubetinget garanti, var forbrugeren berettiget til at forvente en FEJLFRI bil i alle henseender - og rystelserne var en fejl!
Da fejlen ikke var bagatelagtige, kunne forbrugeren hæve handlen med et fradrag på 2 kr. pr. kørt kilometer.
Og det var nok ikke det, forhandleren havde tænkt på som mulig konsekvens ved at yde garantien.
