Slår man Danmarks største lakkoncern, Pierre.dk, op i selskabsregisteret (virk.dk) angives selskabet til at være under tvangsopløsning og hele ledelsen fratrådt.
Det er ikke tilfældet, bedyrer selskabets adm. direktør Lars Rasmussen.
- Vi har ikke indleveret årsregnskab for 2024, fordi vi afventer årsafslutningen for vores tyske moderselskab, som er 31/8. Det er uheldigt og har allerede skabt en del påstyr, men jeg kan forsikre, at pierre.dk ikke er under tvangsopløsning, og ledelsen er heller ikke fratrådt. I næste uge præsenterer vi et regnskab, der viser tydelig fremgang, om end vi stadig ikke er i mål, men vi lever i bedste velgående, siger Lars Rasmussen og fortsætter: