23948sdkhjf

LEDER: Højt spil om bilafgifter

FORHANDLINGERNE OM BILAFGIFTERNE ser ud til, at være stødt på grund. Allerede før sommerferien kunne vi konstatere, at de tre partier i regeringen ikke kunne nå til enighed om, hvordan bilaftalen fra 2020 skulle justeres ved det planlagte "pitstop". 


HER PÅ DEN anden side af sommerferien beskriver flere medier, at Socialdemokratiet har mere end svært ved at se sig selv i en aftale, der sløjfer den planlagte afgiftsstigning på dyre elektriske Porscher og BMW'er og sender regningen bredt ud til alle bilejere.  


BRANCHEFORENINGERNE MOBILITY DENMARK og DI Bilbranchen har undervejs spillet højt spil. De øjnede i starten af året muligheden for helt at slippe af med registreringsafgiften på elbiler og besluttede sig for at gå efter den helt store præmie.


MEN VED AT bedrive lobbyarbejde for åbne døre i medierne, så har brancheorganisationerne selv bidraget til det, som branchen normalt advarer om. Nemlig polemik om bilafgifterne i medierne. For det risikerer at sætte bilsalget i stå.


NU HVOR FORHANDLINGERNE tilsyneladende er gået i hårknude hjælper det ikke, at man bare råber det samme budskab højere og højere. Det handler om at finde et politisk flertal. Her nytter det ikke noget, at man har overbevist meningsfæller i Venstre og Moderaterne. For det er Socialdemokratiet, der er bange for at få et problem med deres vælgere, hvis de giver rabat på dyre elbiler og sender regningen videre til lavtlønnede i provinsen, der kører rundt i gamle benzinbiler. 


DET HANDLER IKKE blot om bilafgifter. Det handler om både om fordelingspolitik og konflikten mellem land og by. Og det er to hvepsereder, som de flere politikere har stor respekt for. Uanset uenighederne i regeringen er der behov for en hurtig afklaring, så både bilkøbere og bilbranchen i god tid inden årsskiftet ved, hvad de skal forholde sig til. Uanset udfaldet. 

Ved at bedrive lobbyarbejde for åbne døre i medierne, så har brancheorganisationerne selv bidraget til det, som branchen normalt advarer om

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051