Juraklumme: Fejlagtige oplysninger fik køb af Up ophævet
SKØNMALERI Jeg har ved flere lejligheder beskrevet, hvorledes man som sælger skal oplyse en køber om særlige forhold ved den bil, kunden køber, f.eks. om skader, og jeg har endvidere været inde på, at de oplysninger, man giver i annoncer m.m., selvfølgelig skal være korrekte. Det er uhyre vigtigt, at man som sælger sikrer sig, at den beskrivelse, man lægger op af bilen, er korrekt, og at eventuelle fejlbeskrivelser bliver berigtiget, ellers kan man komme temmelig galt afsted.
Det er dog sjældent, at det går så galt, som vi så i en nylig afgjort sag i Ankenævnet om en VW Up.
Der var tale om en formentlig ganske fornuftig VW Up, som var fem år gammel og havde kørt ca. 60.000 km. og til en helt sædvanlig udbudspris.
I salgsannoncen var som vanligt anført en lang række superlativer om bilen, men også en række helt konkrete og specifikke anprisninger af bilen. I sælgers egen beskrivelse af bilen var f.eks. anført, "1. ejer", "nysynet" og "tidligere undervognsbehandlet". Endvidere var anført, at bilen var modelår 2016 og registreret i 6. måned ’15, samt at service var ok.
Køber klagede
Kort tid efter købet reklamerede klager over en række forhold ved bilen. Det var egentlig ikke konkrete fysiske eller mekaniske fejl. Bilen kørte og virkede så vidt vides, som den skulle, men derimod gik reklamationerne på, at en række af de afgivne oplysninger i annoncen ikke var korrekte.
Klager anførte, at modelår var 2015 og ikke 2016, som angivet, men det første registreringstidspunkt i juni ’15 var dog korrekt anført. Bilen havde ikke kun haft én ejer, som anført, men havde haft flere ejere og havde derudover været benyttet til udlejning.
Ifølge klager var der ikke en fuld servicebog, men dog en erstatningsservicebog, som var udfyldt. Bilen var ikke nysynet, som oplyst, men synet 14 måneder og 12.000 km tidligere. Endelig var det oplyst, at bilen var tidligere undervognsbehandlet.
Disse forskellige forhold blev under sagens behandling undersøgt nærmere. Det var korrekt at bilens modelår var 2015 i henhold til stelnummeret. Bilen havde ikke kun haft én ejer, men derimod hele seks ejere, og havde de første år kørt som demo-/udlejningsbil.
Bilens service var anført, som "service ok", men den oprindelige servicebog fandtes ikke - hvilket heller ikke var lovet. Der var dog en erstatningsbog og dokumentation for service, så det punkt var ok. Bilen var ikke nysynet ved leveringen, men var derimod synet 14 måneder tidligere. Desuden var den aldrig blevet undervognsbehandlet.
Tilbød undervognsbehandling
Sælgeren forsøgte at imødegå en række af disse punkter, og anførte bl.a., at køber havde fået nogle af oplysningerne mundtligt og desuden havde fået et mindre afslag. Desuden tilbød han at betale for en undervognsbehandling.
Kunden havde krævet, at købet skulle ophæves, hvilket jo er den mest vidtgående misligholdelsesbeføjelse, og en ophævelse af et køb kræver som udgangspunkt, at der skal være tale om væsentlige mangler. Indklagede havde som nævnt tilbudt at betale for en undervognsbehandling, hvilket delvis ville afhjælpe i hvert fald en af manglerne.
Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at det var tilstrækkeligt, og ud fra en samlet vurdering af manglerne nåede man frem til, at det var væsentlige mangler, og at køber derfor kunne ophæve købet.
Der var fra sælgers side primært tale om urigtige oplysninger i henhold til købelovens § 76 stk 1 nr. 2. Sælger havde dog også undladt af egen drift at oplyse, at bilen var en udlejningsbil, hvilket han skulle have oplyst i henhold til købelovens § 76 stk 1 nr. 3.
Hård afgørelse
Umiddelbart kan det virke som en hård afgørelse, men for en køber må det altså antages at have stor betydning, om en bil har haft én tidligere ejer eller fem-seks tidligere ejere, hvilket nok var det udslaggivende for at give medhold i ophævelsespåstanden.
Som jeg skrev indledningsvis, kan man komme temmelig galt afsted. Mit indtryk er desværre, at mange nærmest ukritisk "vinger af" i mange af punkterne, når man indtaster biler, og nærmest som standard skriver "1 ejer" og "tidligere rustbeskyttet".
Men man skal altså være omhyggelig med at kontrollere de oplysninger, man giver, og man skal sikre sig, at de er korrekte, ellers fanger bordet. Er man i tvivl, er det typisk bedre at undlade at skrive noget. Der er ufattelig mange af denne type sager, og det lader derfor til at være et mere generelt problem, uanset om det så er bevidst eller ubevidst, at fejlene opstår. Jeg vælger selvfølgelig at tro det sidste.
I dette tilfælde kunne sælger godt have berigtiget oplysningerne ved konkret at have gjort opmærksom på fejlene i slutsedlen. Sælger hævdede at have oplyst køber om nogle af punkterne mundtligt, men mod købers benægtelse er det altså ikke nok. Sælger har bevisbyrden for, at køber har fået disse oplysninger, og det bevis kan sjældent løftes, når det ikke er skrevet ind i slutsedlen. Hvis der gives et afslag, skal det også være konkret begrundet i de enkelte fejl.
Derfor er det uhyre vigtigt at være omhyggelig, når oplysningerne indtastes, og husk at "forbehold for indtastningsfejl" ikke er et konkret og gyldigt forbehold.
