23948sdkhjf

Leasing-direktør bortvist

Michael Fiil er udtrådt af direktionen hos LeaseBil.nu ApS.

STOP Michael Fiil er udtrådt af direktionen hos det sønderjyske billeasing-selskab, LeaseBil.nu ApS, fremgår af den seneste oversigt over til- og fratrædelser i CVR-registeret.

Indehaver Peter Henningsen bekræfter over for Motor-magasinet, at Michael Fiil er blevet bortvist fra LeaseBil.nu den 19. august med øjeblikkelig virkning, og at der er en advokatundersøgelse i gang.

Han har ikke yderligere kommentarer, men henviser til selskabets kommende bestyrelsesformand Bjarne Hansen, som bekræfter bortvisningen, men heller ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, da der er tale om "interne forhold".

Det er ikke lykkedes at komme i kontakt med Michael Fiil på telefon.

Landsdækkende koncept

LeaseBil.nu blev stiftet 2018 og udspringer af Over Jerstal Autohandel i Vojens (OJA Biler), hvor bilimport, administration og centrallager ligger. Det landsdækkende kædekoncept omfatter pt. 17 bilforhandlere landet over, målet er 100 tilsluttede bilforhandlere indenfor to år.

AL-Finans, ejet af Arbejdernes Landsbank, er leasinggiver hos Leasebil.nu.

Historien

OJA Biler i Vojens blev stiftet af Jørn Therkildsen i 1976.
I 2011 overtog Jørn Therkildsens datter Lone Henningsen og hendes mand Peter Henningsen OJA Biler.
I 2014 indtrådte Michael Fiil som medejer.
1. april 2019 fusionerede OJA Biler og LeaseBil.nu og blev til LeaseBil ApS.

Kilde: Historien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094