23948sdkhjf

Det betyder Motorstyrelsens stramninger for importbiler

JURAKLUMME: Skat har strammet reglerne og kontrollen på motorområdet. Det giver anledning til flere juridiske overvejelser.

JURA Den 12. juni offentliggjorde Skatteministeriet en ny politisk aftale, der har til formål at styrke kontrollen og stramme reglerne på motorområdet.

Aftalen har en bred politisk opbakning fra et enigt Folketing. Som et led i den seneste politiske aftale på motorområdet fra 2019 blev det aftalt, at der skulle igangsættes en undersøgelse af regelefterlevelsen ved import af brugte køretøjer.

Den gennemførte stikprøvekontrol skulle efter Skatteministeriets pressemeddelelse vise, at selvanmeldere fastsætter værdien af importerede brugte køretøjer for lavt. I ca. 30 % af sagerne skete der en efterregulering. Det må alt andet betyde, at der i ca. 70 % af tilfældene ikke var problemer.

Konkret er det aftalt, at kontroltrykket skal øges gradvist fra 2 til 10 % i løbet af 2020, og herefter 10 til 15 pct. - altså en forøgelse på 50 % i 2021. Det kunne have været interessant, hvis der af aftaleteksten havde indgået oplysninger om, i hvor stor udstrækning påklagede værdiansættelser stadfæstes eller ændres af Motorankenævn, ligesom det også kunne have været interessant, at stikprøveundersøgelsen var offentliggjort i sin helhed.

Mange skøn
Alle, der arbejder med værdiansættelse af biler ved, at det ikke er en nem opgave. Det er et skøn, som virksomheden som selvanmelder er blevet uddelegeret til at foretage efter Motorstyrelsens retningslinjer og med behørig dokumentation for værdifastsættelsen.

Men det er et skøn man som selvanmelder må foretage, og der er ikke et evident svar på, hvad et brugt køretøj er værd, og dens værdi kan altid diskuteres. Og det gør Motorstyrelsen gerne og ofte, hvilket vores medlemmer i AutoBranchen Danmark ofte mærker.

Vi kan nok alle hurtige blive enige om, at der brodne kar i branchen, der misbruger reglerne, og derfor er det også godt, at der bliver set på reglerne, og lavet ekstra kontroller.

Men det kommer alt andet lige til at gå ud over den langt overvejende andel af selvanmeldere, der godt kan finde ud af at følge reglerne. Hvilket de allerede gør, når deres værdifastsættelser foretaget efter reglerne og retningslinjerne og med korrekt dokumentation alligevel bliver efterreguleret.

Men det går også ud over de bilforhandlere, der følger reglerne, når deres kollegaer, der ikke gør, kan sælge samme model til en langt lavere pris, og derfor er en større kontrol på sin plads.

Rent juridisk har man som selvanmelder fået retten til at foretage en skøn over værdifastsættelsen af ens køretøjer, og hvis man har fulgt reglerne for værdifastsættelse, medsendt den korrekte dokumentation med sammenlignelige køretøjer, jamen så er selvanmelderens skøn lige så korrekt som Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen må kun anfægte og foretage efterregulering på et køretøj, hvis der er deciderede fejl i værdifastsættelsen eller dokumentationen (fx brugt forkerte annoncer), men ellers er det i strid med de forvaltningsretlige regler Motorstyrelsen er underlagt, at underkende et korrekt foretaget skøn.

I disse tilfælde råder vi altid vores medlemmer til at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen, hvis en snak med sagsbehandleren hos Motorstyrelsen ikke ændrer deres holdning.

Fradrag nedsættes
Ud over det øgede kontroltryk er planen ifølge aftaleteksten i løbet af 2021 at nedsætte fradraget eller tillægget fra nuværende 5 % til 2 % på under og over middel standsvurderingen hos synshallerne fra 1. januar 2021.

Det beskrives i aftaleteksten, at dette sker for at reducere incitamentet til snyd med standsvurderinger.

Aftaleteksten omtaler blot, at en større del af de køretøjer, som selvanmeldere værdifastsætter, vurderes i "under middel" stand af synshallerne end de køretøjer, som Motorstyrelsen værdifastsætter.

Principielt bør tilsynet med synshallerne varetages af Færdselsstyrelsen. Hvis der er snyd med toldsynet, skal der sættes ind over for det, men rette myndighed er her Færdselsstyrelsen. Der kan her med rette stilles det spørgsmål, om Motorstyrelsens medarbejdere har de samme kompetencer til at vurdere et køretøjs stand som uddannet personale i synshallerne.

Kravlegårdsordningen fortsætter efter 1. juli 2020 med den nuværende periode på 6 måneder, således at Motorstyrelsen følger nye selvanmeldere tæt med vejledning og pristjek.

Toldsyns gyldighed ensartes ved import og eksport af køretøjer, således at fristen fra 1. januar 2021 fastsættes til 4 uger. Standsvurderingen vil derfor blive foretage tæt på det importerede køretøjs registreringstidspunkt.

Interessant landsretsdom
Østre Landsret afsagde i december 2019 en dom, hvor landsretten underkendte en administrativt fastsat frist på én arbejdsdag for at få foretaget en værditabsberegning af et leasingkøretøj. Leasingselskabet vandt sagen.

Landsrettens dom ændres nu via lovgivning, idet der pr. 1. januar 2021 indføres en frist på 7 dage til at ansøge om denne værditabsberegning. Dette initiativ rejser nogle EU-retlige spørgsmål, idet EU-Domstolen i en sag fra starten af 00´erne fastslog, at en frist på 3 dage var i strid med EU-retten. Om en frist på 7 dage er mere medholdelig med EU-retten er tvivlsomt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109