23948sdkhjf

Pensionskasse går bilproducenter på klimaklingen

Det første bilselskab er allerede blevet sortlistet, og fem er kommet under skærpet opsyn for manglende fokus på klima.

Pensionskassen PKA har gået sine investeringer i bilprocenter igennem for at se, om de "forholder sig ansvarligt til grøn omstilling", oplyser PKA.

I den 15 selskaber store portefølje har PKA sortlistet Brilliance China Automotive, der forrige år omsatte for omkring 143 mia. kr., og yderlige fem bilproducenter får nu skærpet opsyn på PKA's observationsliste.

Det er blandt andre Suzuki Motor, Hyundai Motor og Fiat Chrysler, som ifølge pensionskassen ikke gør nok for at sikre den grønne omstilling til for eksempel el- og brintbiler, så Paris-aftalens mål kan nås - eller ikke har villet diskutere deres klimastrategier med PKA.

- Det er afgørende for os, at bilproducenterne overvejer, hvordan de vil bidrage til den grønne omstilling. Det er ikke kun fornuftigt med tanke på klimaet, men også i investeringsøjemed. På sigt vil en manglende klimastrategi udgøre en investeringsrisiko for vores medlemmer. Er selskaberne ikke bevidste om det, er de ikke interessante investeringer for os, siger underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i PKA, Dewi Dylander, i en pressemeddelelse.

- Vi spørger blandt andet ind til selskabernes håndtering af klimarelaterede risici, om de forholder sig aktivt til Paris-aftalen og hvis ikke, om de så er indstillet på at drøfte vores bekymringer og hvordan deres forretning kan blive mere bæredygtig fremover”, siger Dewi Dylander.

PKA er en af landets største pensionskasser med en forvaltningsformue på 330 mia. kr.

Læs mere om: PKA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125