23948sdkhjf

Hæder til lille autoværksted

Kalstrups Autoværksted modtog den 16. juni Praktikpladspris 2020 i regi af DI Randers-Norddjurs.
HÆDER Gennem 40 år har Kalstrups Autoværksted ApS i Langå uddannet mekanikerlærlinge og er nu nået til lærling nummer 20.
Ejeren af virksomheden er også aktiv som repræsentant for DI i lærlingeudvalget for mekanikere på Tradium.
Derfor modtog Kalstrups Autoværksted den 16. juni Praktikpladspris 2020 i regi af DI Randers-Norddjurs.
Virksomheden, som er med i Bosch Car Service kæden, har fem ansatte og rummer tankstation, vaskehal og værksted. Værkstedet fejrede sidste år 40 års jubilæum.
Sejt træk
- Det er en ganske lille virksomhed. Men som en lille virksomhed har de taget et langt og sejt træk med at uddanne lærlinge, også selv om der har været krisetider. Det er ganske imponerende og flot gået, siger formand for DI Randers-Norddjurs, Per Hastrup.
Ejeren af Kalstrups Autoværksted, Ejnar Kalstrup, er ganske aktiv i lokalsamfundet. Han var med til at grundlægge Lions Langå for 34 år siden og er stadig et aktivt medlem. Han er også med i Gudenå MC, sidder i fjernvarmeværkets bestyrelse og repræsentant for DI i lærlingeudvalget for mekanikere på Tradium i Randers.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141