23948sdkhjf

Temadag om dæk er aflyst

På grund af corona-pandemien er årets store dæktemadag i september aflyst.

VIDEN Det har længe været en tradition, at dækbranchens foreninger og Rådet for Større Dæksikkerhed årligt inviterer til en temadag hos Teknologisk Institut i Taastrup i september måned, hvor gæster fra andre organisationer, branchefolk, myndigheder, leasing- og forsikringsbranchen og politikere gennem årene trofast har deltaget - og som Motor-magasinet lige så troligt har rapporteret fra.

Fra Dækbranchen Danmark siger direktør Volker Nitz, at der ligger et stort planlægningsarbejde bag i relation til programmet og i at få engageret de forskellige oplægsholdere.



- Med fortsat usikkerhed om muligheden for at afvikle programmet som normalt, og af hensyn til alle deltagere, har vi besluttet, at årets dæktemadag desværre må aflyses, meddeler Volker Nitz.

Direktøren oplyser, at næste arrangement allerede er lagt i kalenderen og ser frem til at kunne byde velkommen til et stærkt program onsdag den 22. september 2021.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.344