23948sdkhjf

Tysk firmabil i Danmark: Porsche gav skattesmæk

Hvornår er en bil fritaget fra registreringsafgift? Fortolkning af disse regler kostede en forretningsmand dyrt.

JURA Det er ikke nogen hemmelighed, at der er et ekstremt stort fokus på registreringsafgift - og med rette, for dels er det danske afgiftssystem ikke nødvendigvis logisk, og dels udgør bilkøb som oftest den næststørste investering, som den almindelige borger foretager.

Dertil kommer, at sager ofte er meget lang tid undervejs, hvilket kan virke helt uhyrligt for retssikkerheden; især hvis man - igen som borger - tillader sig at indrette sig efter det, man - måske berettiget - gik ud fra, var tilladt.



Det var en lidt kringlet indgangsbøn til dette indlæg, men det er vist nok den korteste teaser til en nylig afsagt afgørelse fra Landsskatteretten, der endte med at udløse en afgift på knap 1 mio. kr. Det forlyder ikke, om sagen er indbragt for de ordinære domstole, og er det ikke tilfældet; ja - så står afgørelsen ved magt.

Sagen tog sit udspring helt tilbage i 2011, hvor en dansk mand blev aktionær i et tysk selskab. Som led i dette ejerskab skulle manden udføre en række ulønnede opgaver for selskabet og først blive honoreret, når der var basis for udbetaling af udbytte. Han ejede 25 pct. af selskabet.

Firmabil indkøbt
Til brug for hans opgaver blev der indkøbt en firmabil, som primært skulle køre i Tyskland. Imidlertid kunne han ikke udelukke, at han ville få enkelte ture til Danmark, men højst i størrelsesordenen 6.-10.000 km årligt.

Manden boede i Danmark. Han søgte derfor om afgiftsfritagelsen af bilen efter en bestemmelse i registreringsafgiftsloven, hvorefter der kan ske afgiftsfritagelse af biler, der stilles til rådighed fra arbejdsgivere fra andre EU-lande til danske ansatte. Det er dels en betingelse, at der foreligger et egentligt ansættelsesforhold og dels, at bilen ikke væsentligt eller varigt skal køre i Danmark.

Ved ansøgningen om afgiftsfritagelsen oplyste manden, at han ikke ville få en egentlig løn, og at der derfor heller ikke ville kunne fremlægges lønsedler til dokumentation heraf. I maj 2011 fik han afgiftsfritagelse af bilen - en Porsche Cayenne.

I 2014 blev manden standset under kørsel i Danmark og fremviste afgiftsfritagelsen. Han havde ikke sin kørebog med i bilen, men denne blev eftersendt. Den viste en samlet kørsel i Danmark på ca. 6.000 km. om året.

Skat gennemgik nu grundlaget for afgiftsfritagelsen og fandt i den forbindelse ud af, at manden aldrig havde fået udbetalt løn eller anden form for vederlag for sit arbejde, men også, at det selskab, han var aktionær i, var blevet noteret som "aufgelöst" i 2013. Dette juridiske begreb blev undersøgt nærmere, og det viste sig, at der var tale om en særlig tysk regel, der ved bedst kan beskrives som en "time out" for selskaber. Selskabet var dog efter mandens oplysninger blevet aktivt igen i 2015 - men havde altså været under denne "time out" i 2014, hvor han blev standset.

Krævede fuld afgift
Skat fremsendte en afgørelse på fuld betaling af registreringsafgift - eller knap 1 mio. kr. Denne blev påklaget til Landsskatteretten.

Manden - der nu var klager - stillede sig noget uforstående over for Skats begrundelse. Især det forhold, at Skat brugte argumentet om, at han ikke fik løn, som et afgørende moment i sagen - fordi de jo netop havde haft kendskab til dette helt fra starten. Han havde aldrig lagt skjul på, at han ikke ville få løn fra selskabet; han havde tværtimod oplyst dette direkte i ansøgningen om at få bilen afgiftsfritaget - og det havde været accepteret fra 2011 frem til 2014.

Skat på sin side fastholdt, at der var tale om en helt klar lovbestemmelse, som ikke indeholdt muligheder for en fortolkning af begrebet arbejdstager, som manden lagde op til. Det forhold, at Skat havde accepteret det tilbage i 2011, udgjorde ikke sådan berettiget forventning for manden, at han kunne kræve, at afgiftsfritagelsen blev fastholdt. Skat henviste i den forbindelse til den generelle EU-retlige beskrivelse af en arbejdstager - hvor eksistensen af løn eller andet vederlag er en helt afgørende forudsætning.

Landsskatteretten gav Skat medhold baseret på en stringent læsning af lovens formulering sammenholdt med EU-retten og afgørelser herfra omkring definitionen af begrebet "arbejdstager". Det ville - efter Landsskatterettens opfattelse - være i direkte modstrid med bestemmelsen, hvis manden fortsat fik afgiftsfritagelse på bilen.

Landsskatteretten topper i øvrigt sin afgørelse med følgende: "A [klager] har i hele perioden været klar over, at han på intet tidspunkt har haft reel og faktisk beskæftigelse mod vederlag i H1 GmbH. Han har derfor brugt Porschen med viden om, at der ikke var betalt den afgift af bilen, som kræves efter registreringsafgiftsloven". Dette er det samme som at skrive, at manden var i bragende ond tro!

Kan virke urimeligt
Afgørelsen kan virke dybt urimelig - for vel var bilen taget i brug på Færdselsslovens område, og vel var det udgangspunktet, at der så skulle betales afgift, men her havde manden loyalt oplyst alt om sin tilknytning til den tyske firma ved ansøgningen om afgiftsfritagelse og indrettet sig i god tro omkring den tilladelse, han fik. Den danske kørsel lå tilmed indenfor den ramme, der var oplyst oprindeligt. Så er det ret eller rimeligt? Tjaaa...

Det er en farlig afgørelse, for dels har den negativ indvirkning på den almindelige tillid til myndighederne, men der er heller ingen tvivl om, at den kan få ret stor betydning for forståelsen af "arbejdstagere" i andre sammenhænge - eksempel i forhold til brugen af faste prøveskilte; for hvornår er der udbetalt nok vederlag til, at man er arbejdstager?

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125