23948sdkhjf

UGENS LEDER - ...om den mistede indtjening på nye biler

Hvem skal betale gildet, funderer Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund med tanke på de prisnedsættelser på nye biler, som coronakrisen medfører.

LEDER

DET ER TANKEVÆKKENDE, at adskillige danske bilimportører som i kor siger, at de i disse coronatider er i stand til at holde priserne på nye biler. Det på trods af, at mange lige nu kører TV-kampagner på bilernes pris kombineret med det faktum, at det samlede bilsalg i Europa i april faldt med 78 procent og det danske med 37 procent.

MEN DET ER da klart, at ingen er interesseret i at tale sine priser ned. Men så stort en tilbagegang i salget kan ikke undgå at sætte sine spor – heller ikke selv om lagrene måske for nogle er minde end frygtet, fordi fabrikkerne hurtigt standsede deres produktion.  

OVENI DETTE KOMMER så spørgsmålet om, hvornår danskerne får lyst til at købe bil igen. Flere melder ”at der er ved at langsomt går frem,” men kommer det nu til at gå så hurtigt? Applus Bilsyn har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at halvdelen af næsten 2500 adspurgte vil udsætte deres næste bilkøb til 2021.

DERFOR ER DER billige biler på vej til køberne; understreget af FDM, hvis forbrugerøkonom forventer et prisfald på de biler, der allerede er hentet hjem. Samtidig forventer FDM, at der også kommer et prisfald på brugte biler.

SÅ – LIKE IT or not – der er udsigt til mindre avance til forhandlere og importører – og fabrikker i øvrigt.

HVEM SKAL SÅ betale gildet, hvis det fortsat skal være det samme antal forhandlere og importører – og fabrikker i øvrigt – når der coronastormen har lagt sig? Det er jo et brutalt, men også forsigtigt spil, der er i gang lige nu. For alle led er jo efter den nuværende struktur i vores branche afhængige af hinanden.

SÅ DET GÆLDER om at vinde spillet. Men dog ikke mere, end at der er nogle at spille næste spil med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095