23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Østrigsk lade-gigant rykker ind i Danmark

Den østrigske lade-pioner go-e ruller nu for alvor sine løsninger ud på det danske marked. Med over 500.000 solgte enheder og adskillige testsejre i Tyskland og Østrig i ryggen tilbyder go-e intelligent AC-hjemmeladning, der gør det enkelt for både private og virksomheder at lade automatisk, når elprisen er lav eller med overskydende solenergi fra solpaneler -helt uden abonnement eller afgifter.

Det hele startede i 2015. Grundlæggerne af go-e havde selv anskaffet sig elbiler og indså hurtigt udfordringerne: Hvad sker der, når millioner af elbiler i fremtiden skal lade på samme tid? Almindelige stikkontakter var utilstrækkelige, og datidens ladebokse manglede de funktioner, der kunne reducere omkostningerne for forbrugerne. Da de ikke kunne finde det rette produkt på markedet, opfandt de det selv. 

Ladestationen blev derefter lanceret i 2017 som verdens første mobile og intelligente wallbox. Den nuværende model hedder go-e Charger Gemini Flex og er en af bestsellerne, fordi den kan bruges som en bærbar ladeboks både derhjemme og på andre lokationer fx i et sommerhus.

En halv million bokse i ryggen: Kurs mod Norden

Siden har virksomheden haft massiv succes i Østrig og Tyskland, og go-e er en af Europas 10 største udbydere af AC-ladeløsninger. Flere uafhængige testinstitutter har kåret deres ladebokse som testvindere. Go-e har været på det finske marked siden 2019 og i Sverige siden 2023, så nu er turen kommet til Danmark.

”Det danske marked har historisk været præget af lukkede abonnementsløsninger, hvor hardwaren ofte har været knyttet til én specifik udbyder. Men markedet har ændret sig. I dag er systemerne mere åbne, og det betyder, at de danske bilejere selv kan tage kontrollen,” forklarer Ronald Kroke, der er Head of Marketing hos go-e.

Ladeboksene fra go-e kan integreres med stort set alle eksterne energisystemer.

I stedet for at sende overskudsstrøm billigt tilbage ud i elnettet, sørger vores løsninger for, at den billige, grønne overskudsenergi sendes direkte i bilens batteri

Ronald Kroke, der er Head of Marketing hos go-e

Intelligent software sparer på strømregningen

Den medfølgende go-e app sikrer, at brugeren kan time sin opladning og udnytte fleksible elpriser. Systemet er desuden gearet til at integrere med private solcelleanlæg.

”I stedet for at sende overskudsstrøm billigt tilbage ud i elnettet, sørger vores løsninger for, at den billige, grønne overskudsenergi sendes direkte i bilens batteri,” fortæller Ronald Kroke.

Ifølge go-e kan op mod 80 procent af alle nuværende elbilister drage fordel af de intelligente løsninger.

Nye standarder for firmabiler

Udover privatmarkedet satser go-e stort på det professionelle marked. Særligt introduktionen af deres go-e Charger PRO CABLE kan løse udfordringer som virksomheder med el-firmabiler ofte oplever.

”Det kan være en udfordring, at mange medarbejdere ikke har mulighed for at lade op derhjemme. Derfor efterspørger arbejdspladser praktiske og præcise ladeløsninger på selve lokationen. Vores professionelle ladestationer måler det nøjagtige forbrug i kilowatt-timer og taler direkte sammen med virksomhedens avancerede afregningssystemer,” fortæller Ronald Kroke.

Automatisk afregning fjerner administrationsbøvlet

For virksomheder med medarbejdere, der faktisk kan lade hjemme, tilbyder go-e en browserbaseret flådestyringsplatform. Her kan virksomheden overvåge og administrere alle ladestationer – både dem på firmaets adresse og dem hjemme hos medarbejderne.

Med integration op imod de gængse tredjepartsystemer som fx Monta, Nordic Charge eller lignende, så kan virksomheden automatisk håndtere genfakturering (re-invoicing), så medarbejderen får godtgjort udgifterne for den strøm, der er brugt på at oplade firmabilen i privaten. Det sikrer fuld overensstemmelse med de finansielle og skattemæssige krav, helt uden administrativt besvær.

Med over en halv million solgte ladebokse i Europa og en gennemtestet platform, er go-e klar til at give de eksisterende danske aktører kamp til stregen på både hardware, software og fleksibilitet.

Mød go-e på Elbilsmessen 2026

Go-e udstiller deres nyeste hardware- og softwareløsninger til både private, erhverv og flådestyring på Elbilsmessen 2026. Besøg standen for at se de nyeste intelligente ladeløsninger i funktion.

Kilde: Go-e

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|