23948sdkhjf

UGENS LEDER - ...om angreb på bilsyn

Bilsyn øger ikke trafiksikkerheden! Det er den opsigtsvækkende konklusion af en ny analyse, som chefredaktør Flemming Haslund tager afstand fra i ugens Leder - "det er jo den forfejlede traver om falsk tryghedsfølelse," siger han.

LEDER

BILSYN ØGER IKKE trafiksikkerheden! Det er den opsigtsvækkende konklusion af en ny analyse, som den liberale tænketank CEPOS har udgivet for nylig. Det er da noget af en påstand.

BLANDT RÆKKEN AF argumenter, som CEPOS fremhæver er, at en nysynet bil er med til at få bilister til at køre mindre forsigtigt. Dermed tages den forfejlede tanke om falsk tryghedsfølelse frem igen. Falsk tryghedsfornemmelse - altså en idé om, at en sikrere bil vil få bilister til at køre mindre uforsvarligt. Det fører så til den forfejlede konklusion, at en sikrere bil fører til flere ulykker.

JEG HAR GENNEM årene hørt det igen og igen - som "argument" mod f.eks. sikkerhedsseler, ABS-bremser og ESC-systemer. Det er selvfølgelig en helt forkert tankegang. Man må aldrig undlade sikkerhedsfremskridt med argumentet, at folk så kører mere uforsvarligt.

OG SÅDAN ER det også med en af argumentationerne i den nye CEPOS-analyse. For det er jo først og fremmest sikkerhed, det handler om, når det kommer til syn af biler.

MEN DER ER endvidere problemer med selve analysen, her fremhæver jeg et par stykker: Analysen baserer sig bl.a. på en amerikansk undersøgelse fra 1967 - det er useriøst. Analysen lytter ikke til faglige argumenter fra specialister, f.eks. bremseproducenten Brembo - det er useriøst.

OG VIDERE: ET forslag i analysen er, at de nuværende synsregler ændres til udelukkende at gælde biler, der er ti år eller mere. Det vil sige, at det vil tage ti år, inden man kan måle en effekt at de nye regler - det er useriøst.

HUSK PÅ, AT det nuværende obligatoriske bilsyn har to afgørende effekter: Først og fremmest sikrer de bilernes sikkerhed. Og dernæst er de med til at sikre arbejdspladser i vores branche.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125