23948sdkhjf

Dansk racertalent er klar til Formel 2

Racerkøreren Christian Lundgaard har underskrevet kontakt med ART Grandprix.

KØRERKARRIERE Den danske racerkører Christian Lundgaard kan se frem til at køre Formel 2 i sæsonen 2020 -  altså klassen lige under Formel 1.

Han har således underskrevet en kontrakt med det franske motorsportsteam ART Grand Prix om at køre Formel 2 i den kommende sæson. Det blev ifølge TV3 Sport offentliggjort på et pressemøde forleden.

Ifølge mediet skal Lundgaard være makker til den 19-årige Ferrari Junior, Marcus Armstrong.

Det danske racertalent fortsætter under Renaults fane som Renault Sports akademikører.

I sidste sæson kørte 18-årige Lundgaard i Formel 3-serien, hvor han var tilknyttet netop Renaults ungdomsakademi.

1. december fik han imidlertid debut i Formel 2 i Abu Dhabi, da han stillede op for italienske Trident.

I efteråret blev han to gange testet i Formel 1-biler. Første gang var på Hungaroring-banen i Ungarn i september, mens anden gang var i november på Jerez-banen i Sydspanien.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141