23948sdkhjf

Hjernemadsen er på bilsælgere

...er bare en af dagens Ajour-nyheder om bl.a. Dribe, Biltorvet, veteranbiler og altså Peter Lund Madsen.

Hjernemadsen ser på bilsælgere

Hvad foregår der i hovedet på auto-folk? Hvorfor bliver ny og ret smart teknik ofte opfattet som bøvlede ekstraopgaver? Biltorvets årsdag tirsdag den 21. maj i Middelfart kigger bilsælgeren helt ind under hjernebarken, når hjerneforsker Peter Lund Madsen kaster lys over, hvordan digitaliseringen påvirker medarbejderne i bilhusene. For Biltorvet kan se af statistikker, at der er enorme forskelle i, hvordan IT bliver udnyttet i de forskellige bilhuse. Biltorvet udvikler digitale systemer, der kan alt mulig smart og sofistikeret. Men hvordan skal man forberede sine medarbejdere på forandringen? Det nytter jo intet at lave systemer, der blot samler støv. Årsdagen foregår i to workshops om bl.a. bilannoncer på Facebook samt AutoDesktops nye tiltag omkring serviceaftaler. Deltagelse er gratis via tilmelding.

Hver fjerde ønsker bil-abonnement

De seneste år er en række nye abonnementstjenester dukket op, hvor man kan abonnere på alt fra mobiltelefon, værktøj, cykel og bil. Men hvad vil danskerne tegne abonnement på? Og hvad vil de helst selv eje? Det har Dribe, der er landets største udbyder af bil på abonnement, spurgt 1000 danskere om i en ny YouGov-undersøgelse. Det, som danskerne er mest interesserede i at abonnere på, er underholdning. 63 procent af undersøgelsens deltagere svarer, at de er interesserede i at abonnere på underholdning som Netflix og Spotify. Dernæst kommer mobiltelefoner, som knap halvdelen (49 procent) er interesseret i at få via en abonnementstjeneste frem for at eje. Men også bilen ligger højt på listen. 23 procent af de adspurgte er interesserede i at få deres bil på abonnement i fremtiden. - Undersøgelsen bekræfter en klar trend, hvor mange hellere vil købe sig adgang til tjenester og produkter frem for at eje dem. Forbrugere har brug for fleksibilitet og frihed, og de fordele giver abonnementer ofte, siger Lars Eegholm, adm. direktør i Dribe.

Enklere veteran-beskatning på vej 

Det er svært at kontrollere, at de komplicerede regler for beskatning af veteranbiler bliver fulgt ude i veteranbil-danmark. Derfor lægger skatteministeren og Dansk Folkeparti nu op til en forenkling, hvor det såkaldte originalitetskrav afskaffes. Veteranbiler skal i dag fremstå, som de gjorde, første gang de rullede ud over kantstenen for mindst 35 år siden. Ellers bortfalder de gunstige skattevilkår. Det kan imidlertid ofte være svært at afgøre, hvorvidt en bil reelt er ændret - især hvis der er tale om biler, der har mange år på vejene bag sig. Ifølge forslaget skal veteranbiler fremover kun leve op til et krav om, at de er over 35 år gamle, mens originalitetskravet afskaffes. Det skal gøre det nemmere og billigere for bilglade at kunne nyde de gamle køretøjer, og gøre administrationen af reglerne lettere for Motorstyrelsen. Med forslaget forventes det, at flere biler vil blive omfattet af reglerne om veterankøretøjer - og det vil give udgifter, der skal findes indenfor motorområdet, skriver Skatteministeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14