23948sdkhjf

Vejen banet for Magnussen: Maldonado er ude af Formel 1

Pastor Maldonado oplyser på Twitter, at han ikke skal køre Formel 1 for Renault i 2016.
FORMEL 1 Racerkøreren Pastor Maldonado kommer ikke til at køre Formel 1 i 2016.

Det afslører den venezuelanske racerkører i en længere Twitter-besked efter flere dages rygter om, at det franske fabriksteam Renault vil erstatte ham med danske Kevin Magnussen.

- Med den største ydmyghed kan jeg i dag oplyse, at jeg ikke vil være med ved startlinjen, når Formel 1-sæsonen går i gang i 2016, skriver Maldonado.

Med Maldonado ude af motorsportens kongeklasse i denne sæson er vejen banet for danske Kevin Magnussen hos Renault.

Det som regel velinformerede motorsportsmagasin Autosport skrev i sidste uge, at Renault havde kig på den 23-årige dansker på grund af en konflikt med Maldonados personlige sponsor, det venezuelanske olie- og gasselskab PDVSA.

Mandag eftermiddag kunne Autosport berette, at Magnussen havde underskrevet en aftale med Renault.

Det franske fabriksteam præsenterer angiveligt sine kørere for den kommende sæson på onsdag i Paris.

Kevin Magnussen fik sin debut i motorsportens kongeklasse i 2014 hos britiske McLaren, men det blev blot til en enkelt sæson for den unge dansker.

Sidste år valgte McLaren i stedet at satse på veteranen Jenson Button og Fernando Alonso, der blev hentet hos Ferrari.

Hvis Magnussen får det ene sæde hos Renault, bliver han makker med Formel 1-debutanten Jolyon Palmer. Forud for den kommende sæson har den 25-årige brite overtaget sædet fra franske Romain Grosjean.

Kilde: Ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094