23948sdkhjf

FDM: To ting er afgørende for mit valg af elbil

Seks branchefolk giver deres bud på, hvordan branchen ser ud om fem år. Her Stina Glavind,adm. direktør hos FDM

Stina Glavind,
adm. direktør hos FDM

Q: Hvordan er ejerskabet til den bil, du kører om fem år?
A: Jeg har de seneste år kørt i en leaset firmabil. Det kan jeg sagtens forestille mig, også vil være tilfældet de kommende år. Hvor man engang kun kunne eje sin bil, har vi i dag langt flere muligheder for at have bil. Det er positivt, og giver samtidig de forbrugere, der er usikre på, om en elbil er noget for dem, mulighed for at prøve at køre elbil uden nødvendigvis at skulle købe en.

Q: Hvilket drivmiddel kører din bil på om fem år?
A: Jeg har en elbil, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at jeg også kører elbil om fem år. Nogle af de bekymringer, jeg havde, da jeg fik elbil, har jeg ikke længere. Derfor vil et stort batteri heller ikke være afgørende for mig. Til gengæld vil jeg lægge vægt på, hvor energieffektiv bilen er, og hvor hurtigt den kan lade.

Q: Er der flere eller færre uafhængige værksteder om fem år og hvorfor?
A: Som vi tidligere har påpeget, er det for FDM først og fremmest afgørende, at forbrugerne har et frit værkstedsvalg, og at konkurrencen på markedet fungerer. Mange nye elbiler vil resultere i mindre men mere specialiseret efterspørgsel på service og vedligeholdelse. Det vil kunne mærkes på eftermarkedet.

Q: Hvor høj er registreringsafgiften om fem år?
A: Det er få år siden, at et bredt politisk flertal vedtog en større afgiftsomlægning. Den har frem for alt skabt den nødvendige ro omkring afgifterne på elbiler frem mod 2030. Afgifterne på de dyrere elbiler for alvor vil stige fra 2026. Det kan mindske købelysten, hvis ikke priserne på bilerne samtidig falder. Skal elbilen nå bredere ud, må der ses på, om der skal mere end afgiftsfrihed til at fremme de mindre og billigere elbiler.

Q: Hvor mange nul-emissionsbiler er der på de danske veje om fem år? Og i 2030?
A: Den seneste afgiftsomlægning fra 2020 skal sikre 775.000 opladelige biler i 2030. Det er i vores optik et meget konservativt skøn, og i FDM arbejder vi for, at vi når en million elbiler. Det mener vi faktisk, er realistisk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078