Det nylige opkøb af halvdelen af bilcentralen Netto Biler i Silkeborg er et af de mest synlige startskud på Nic. Christiansen Gruppens brugtvognsstrategi, der får en afgørende betydning for indtjeningen i den store Kolding-bilkoncern.
Opkøbet markerer nemlig ikke blot en massiv kapacitetsudvidelse, men også en strategisk styrkelse, hvor brugtvogne bliver en af koncernens vigtigste søjler helt på linje med import, detailsalg, leasing og værkstedsdrift.