23948sdkhjf

Kevin Magnussen frustreret efter Singapores Grand Prix

Kevin Magnussen sluttede Singapores Grand Prix på en 12. plads efter et løb, hvor et tvunget pitstop igen påvirkede danskerens muligheder for at sikre nye mesterskabspoint. Red Bulls Sergio Perez vandt løbet.

Kevin Magnussen startede søndagens Formel 1-løb i niende startposition på intermediate-dæk efter et heftigt regnvejr havde forsinket løbet med 65 minutter.

Danskeren begyndte fra en niendeplads og var herefter i nærkontakt med en Max Verstappen, hvilket forårsagede en mindre skade på Haas-racerens frontvinge. En skade, som løbsledelsen imidlertid vurderede til at udløse et sort og orange flag.

Det betød en tur i pit for Kevin Magnussen og efterlod ham bagest i feltet fra omgang otte. Magnussen pittede igen på 33. omgang for et sæt medium-dæk, og i et løb, hvor flere konkurrenter udgik i de svære konditioner, lykkedes det for danskeren at køre sin Haas VF-22 i mål på en 12. plads.

- Jeg havde kontakt med Max Verstappen, men skaden var ubetydelig. Alligevel fik jeg igen det sorte og orange flag, hvilket jeg mener var unødvendigt. Der var ikke nogen fare for, at den beskadigede endeplade på frontvingen ville falde af. Den var fæstnet, og den bevægede sig ikke engang. Derfor er det frustrerende, at netop dét ekstra pitstop betød, at vi sluttede, hvor vi gjorde. Indtil da havde vi ellers en ret positiv weekend, hvor vi især lørdag så, at bilen havde noget fart. Forhåbentlig kan vi holde momentet og rykke os fremad herfra, lyder det fra Kevin Magnussen.

Verstappens makker triumferer

I den forreste ende af løbet var det Red Bulls Sergio Perez, der trods en fem sekunders tidsstraf tog en suveræn grandprixsejr på den regnvåde bybane i Singapore.

Teamkammeraten Max Verstappen må derfor vente mindst en uge på endegyldigt at sikre sig denne sæsons Formel 1-titel.

Verstappen kunne i teorien have sikret sig den samlede sejr, men sluttede på syvendepladsen efter et løb, hvor han aldrig var i nærheden af de forreste positioner.

Det skyldtes primært, at han efter en skuffende kvalifikation startede i ottende position på den smalle bane, hvor det er svært at overhale.

Men det hjalp selvfølgelig heller ikke, at Verstappen undervejs oversatsede i et overhalingsforsøg, kørte af banen og faldt tilbage.

Det pauvre resultat ændrer dog ikke på, at han har et kæmpeforspring i det samlede regnskab. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før han kan lade champagnepropperne springe.

Ferrari-kørerne Charles Leclerc og Carlos Saintz tog de to sidste podiepladser.

I den samlede stilling har Max Verstappen (Red Bull) 341 point, Charles Leclerc (Ferrari) 237 point skarpt forfulgt af Sergio Perez (Red Bull) med 235 point.

I konstruktørmesterskabet fører Red Bull klart med 576 point. Ferrari har 439 point og Mercedes 373 point. Haas ligger på en delt 8. plads med 34 point – samme antal som AlphaTauri.

Sæsonens femtesidste grandprix køres næste søndag på Suzuka-banen i Japan.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
FDM kalder Årets Bil en bisse
Kevin og Jan Magnussen jagter familiesucces i Abu Dhabi
Bilsalget: Vindere og tabere i november
Nylanceret digital olievogn sætter prop i oliesvindet
Elbiler fortsætter rekordsalg i ellers sløjt bilår
DEBAT: Tag hånd om mekanikerne, tag hånd om værkstederne
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.172