23948sdkhjf

Nu kan du indstille virksomheder til Auto Awards 2022

Alle i autobranchen kan indstille virksomheder og biler, der har fortjent at vinde, i 24 kategorier.

Hvem skal på scenen i år og have overrakt Auto Awards trofæerne? Det er op til dig, og alle andre i autobranchen. For nu kan man indstille værdige virksomheder og biler, der har fortjent at vinde. Deadline er 10. september kl. 17, så klik ind på autoawards.dk og indstil.

Den efterhånden traditionsrige store prisuddeling Auto Awards er tilbage efter succes sidst, hvor begivenheden slog alle rekorder, både hvad angår afstemning og antal gæster i Cirkusbygningen i København. Sidste år kunne branchens innovative og dygtige virksomheder, der vandt for bemærkelsesværdige tiltag og skønne køretøjer, stolt flashe sig i kulørte spotlights, efter at der var tikket hele 63.346 stemmer ind, så vinderne kunne udnævnes i de forskellige kategorier.

I år afvikles den store prisuddeling tirsdag den 22. november i Cirkusbygningen med også god underholdning og networking blandt branchens virksomheder, der efterhånden ser aftenen som en kærkommen firmabegivenhed.

- Men ingen indstillede – ingen vindere. Nu har vi alle muligheden for at præge, hvem der er så heldig at køre hjem med en – eller måske flere – af de prestigefyldte Award statuetter ved at gå ind og indstille i de forskellige kategorier, opfordrer idemanden bag Auto Awards, Sean F. Coard, Goodwill Media.

Kompetent branchejury 

En omfattende jurykomité er ved at blive nedsat og består af et bredt udvalg af anerkendte og dygtige fagfolk fra eksempelvis brancheorganisationer, grossister og kompetente eksperter, som alle ved hvad der rører sig i branchen. Biljuryen består af motorjournalister, der har stor indsigt i årets billanceringer.
Alle jurymedlemmer har det tilfælles, at de har fingeren på pulsen.

Når de nominerede senere er blevet fundet blandt de indstillede, vægter branchen og publikums stemmer også en betydelig del afhængig af hvilke kategorier, der er tale om.

Fortjent skulderklap

De 24 kategorier spænder vidt, og man kan indstille i lige fra Årets Nyvognsforhandler til Årets Brugtvognsforhandler, Årets Værksted til Årets Værkstedskæde etc.

- Vi kender alle en i branchen, der fortjener et ekstra stort skulderklap og anerkendelse. Om det er din egen arbejdsplads, byens lokale bilforhandler eller en helt tredje, som du mener har gjort en afgørende forskel, siger Sean F. Coard. Foruden æren er der den prestigefyldte titel og Auto Award-statuette på højkant til vinderne.

24 Auto Awards 2022 kategorier

autoawards.dk kan man indstille i disse 24 kategorier - deadline er 10. september kl. 17.00:

  • Årets Nyvognsforhandler
  • Årets Brugtvognsforhandler
  • Årets Værksted
  • Årets Karosseriværksted
  • Årets Synshal
  • Årets Produkt
  • Årets Markedsføringskampagne
  • Årets Nyhed
  • Årets Leverandør
  • Årets Tiltag
  • Årets Forsikringsselskab
  • Årets Autogenbruger
  • Årets Uddannelse - ”Merkantile Uddannelse” / ”Tekniske Uddannelse”
  • Årets Autolakerer
  • Årets Værkstedskæde
  • Årets Erhvervsleasingselskab
  • Årets Privatleasingselskab
  • Årets Bæredygtighedspris
  • Årets Bilmærke
  • Årets Familiebil
  • Årets Firmabil
  • Årets Miljøbil
  • Årets Varevogn
  • Årets Teknologiske Frontløber



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141