23948sdkhjf
Del siden
Job

BMW Danmark søger Area Manager til eftermarkedet

Kan du sætte dine erfaringer inden for kunderejsen og eftermarkedet i spil? Vil du bidrage til at udvikle fremtidens bilforhandlere og servicepartnere ved at skabe engagement, motivation og gode resultater omkring dig? Har du et innovativt og helhedsorienteret mindset?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

På vegne af BMW Danmark er Centrum Personale på udkig efter en Area Manager, som har erfaring med optimering og udvikling af eftermarkedet i detailbranchen. Du ved, hvad der rører sig inden for detail, og hvad der skal til for at udvikle en forretning med fokus på kundetilfredshed og salg.

Har du ydermere kendskab til bilbranchen, er dette en klar fordel.

Om BMW Danmark som arbejdsplads

BMW Danmark ønsker at bevare sin førende position på bilmarkedet og tilbyder et spændende job i en veletableret organisation, hvor medarbejdertrivsel og udviklingsmuligheder er i fokus. I 2024 er BMW Danmark af Great Place to Work certificeret som en virkelig god arbejdsplads.

BMW Danmark arbejder ud fra ONE BMW strategien, som tager udgangspunkt i kunden igennem hele ejerskabet og via en holistisk tilgang nedbryder silotænkning både på hovedkontoret, hos forhandlere og partnere.  

BMW Danmark har kontor i Sydhavnen i København og et tæt samarbejde med hovedkontoret i Stockholm. Hos BMW Danmark arbejdes der meget på tværs af organisationen, og alle bidrager til en stærk samarbejdskultur og åben dialog.

Om stillingen som Area Manager – Eftermarkedet

Som Area Manager bliver du en del af et engageret team, der har fokus på forretningsudvikling og Premium kvalitet – præcis, som BMW er kendt for.

Din primære opgave bliver at udvikle og implementere indsatser, der skal styrke BMW’s eftermarked. Dermed får du mulighed for at gå i dybden med hele kunderejsen – i tæt samarbejde med BMW Danmarks dedikerede forhandlere, servicepartnere samt dine kolleger på både det danske og nordiske hovedkontor.

Du skal derfor være god til stakeholder management, da stillingen involverer mange interessenter, og du skal motiveres af relationsopbygningen til interne og eksterne samarbejdspartnere, som er en vigtig del af ONE BMW kulturen.

Med dine stærke kommunikations- og samarbejdsevner vil du bidrage til at implementere de tiltag, der skal sikre den fortsatte udvikling af BMW’s markedsandele i hele Danmark. 

Dine ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • Opsætte og opnå mål for kundetilfredshed, omsætning, serviceprocesser, kapacitet og effektivitet
  • Udføre rollen som Key Account Manager og bindeled mellem forhandlere og organisationen
  • Identificere nye muligheder hos nuværende og potentielle samarbejdspartnere
  • Vurdere og komme med inputs til, hvordan BMW kan sikre en Premium kundeoplevelse
  • Supportere lancering og implementering af nye kundeserviceprogrammer, herunder den digitale kunderejse
  • Overvåge og sikre, at alle BMW’s standarder efterleves
  • Afsøge nye forretningsområder for at sikre eftermarkedet i den elektriske omstilling

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en videregående uddannelse i erhvervsøkonomi eller lign.
  • Du har min. fem års erfaring fra en lignende stilling (gerne fra bilbranchen og importørleddet).
  • Du har tidligere arbejdet med eftermarkedet og stakeholder management.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Dine personlige egenskaber:

  • Du er resultatorienteret og klar på at videreudvikle BMW eftermarkedet.
  • Du har høj kvalitet som drivkraft i dit arbejde – og ”kører” gerne den ekstra mil for at komme i mål.
  • Du har en ’can-do’ attitude, som gør, at du tænker ud af boksen og finder løsninger.
  • Du er struktureret og velorganiseret.
  • Du er udadvendt og opbygger nemt relationer.
  • Du har situationsfornemmelse og ved, hvornår du kan gå på kompromis og hvornår du skal stille krav.

 

Om BMW Danmark

BMW Danmark importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI og er en del af BMW Group, som har et globalt salgsnet i 140 lande. I Danmark udføres salg og service af 9 autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger, og BMW Danmark er 12 år i træk kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Læs mere om BMW her.

BMW Danmark
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Finder du stillingen interessant, så ansøg allerede i dag via linket.

Centrum Personale afholder samtaler løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Connie Pilgaard på
tlf.: 33 24 40 80 eller via mail på: copi@centrum-personale.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.093