Krebs i Råt for usødet: ”Når kniven får blodet til at løbe i ryggen”
Af Thomas Krebs, direktør, brancheorganisationen SKAD
At skrive råt for sødet i Danmark kan have store konsekvenser, når man nu skal kaste politisk korrekte formuleringer over bords.
Det er et farligt liv, man lever, når man bevæger sig som repræsentant for de mange SKAD-medlemmer, der sætter deres lid i ens person og formåen. Det koster knubs og nogle gange hårde slag at tage kampen op på deres vegne. Og på trods af, at et ordsprog siger, at man skal kæmpe, de kampe man kan vinde, så bliver det da kedeligt at flyde med strømmen.
Kampe, der er svære at vinde, og også kan blive tabt i ny og næ, er da det, man skal bruge sine kræfter på. Det med at gøre en forskel, er det der giver belønningen i sidste ende – også når man ikke ender op i rigdom og med massevis af magt.
Gennem om lidt 13 år har jeg varetaget stillingen som direktør i SKAD. Mange gange har jeg skrevet om de forhold, der trykker branchen, har anvendt min ”østrigske charme” for at sætte fokus på sager og belyse dem, har brugt kræfter på, at skabe kontroversielle projekter, så som implementering af reparationsvejledninger, skabe en ordentlig karrosseriuddannelse, udføre FORCE-deletesten og meget andet. Men det er slet ikke det, der bevæger mig her, når man nu skal skrive ”fra hoften” om et emne, der har bevæget mig i alle år i mit job – janteloven og misundelse.
Så fik jeg blod på tanden
At starte op i et job med knive og økse flyvende omkring ens ører, har været en spændende rejse for et ubeskrevet blad fra branchen, som jeg var dengang i 2009. Politik er ørefignernes holdeplads – det er der slet ikke nogen tvivl om. Men at lære, at man på trods af heftig modstand og angreb kan påvirke forhold, som traditionelle arbejdsmetoder har det svært med, har give mig blod på tanden.
Naiviteten kendte i starten ingen grænser fra min side. At tro på fællesskabet og dele frit ens viden og erfaringer, skulle have bidraget til samarbejde, viste sin grimme side. At opdage, at brancheforeninger slås indbyrdes og samarbejde ofte er en by på Månen – nu er det ikke politisk smart at sige Rusland – så har det været svært og nogle gange næsten umuligt, at skabe et fællesskab. Interesserne er alt for forskellige, og resultaterne mundede i flere tilfælde ud i ubrugelige aktioner uden den ønskede effekt. Alt for mange kompromisser skulle der til.
Billetten for min rejse med SKAD-toget har været udvikling, udvikling og udvikling. Udvikling eller afvikling har været og er fortsat devisen for SKADs virke. Formålet med arbejdet er fortsat, at ændre på branchens syn og ofte konservative holdninger.
Der skal skabes respekt omkring fagene, og ikke mindst dem, mit hjerte brænder for. Her er ”karrosseritekniker” en af de milesten, som er lykkedes. Men det har ikke været uden betydelige omkostninger. Jeg måtte erkende, hvor magtfulde institutionerne er, hvad angår erhvervsuddannelser, når man kommer i klemme i fagforeningernes net.
Meget er lykkes og mange planlagte forandringer er sket, men ikke uden at få en masse knive i ryggen, blive udsat for personangreb og få kopieret ideer og tiltag i stor stil af andre. Men en klog mand har sagt til mig engang, at nummer to griner bedst, fordi der ikke skal bruges kræfter på at udvikle ideer og omsætte dem til virkelighed – det har man nummer et til, og man kan jo bare kopiere. Hvor så redeligheden bliver af, behøver vi ikke tale om…
En tyr i en glasforretning
Det ordsprog jeg har hørt mest gennem tiden er, at når man stikker næsen frem, så får man én over tuden. Vel, min tud er den, som den altid har været, og huden er blevet tyk som på en elefant. Min formand nævnte ved min 60-års fødselsdag, at jeg var en rød tyr i en glasforretning, og at skårene fløj i ny og næ. Det er jeg helt enig i, fordi uden at løfte støvet og nedbryde gamle vaner, så kan man ikke kommer videre.
Det, jeg faktuelt kan glæde mig over er, at der findes fantastisk mange søde folk i branchen – folk, der også kæmper med janteloven, misundelsen og politisk knivkasteri. Folk, der skaber nyt og respekterer andre, er kontroversielle og har visioner.
Det er netop dem, vi har brug for!
”Der skal skabes respekt omkring fagene, og ikke mindst dem, mit hjerte brænder for. Her er ”karrosseritekniker” en af de milesten, som er lykkedes. Thomas Krebs, direktør, brancheorganisationen SKAD
