Fiat 500 med lynhurtigt salg på top 10 over solgte brugte elbiler i juni 2025
Fiat 500 skiller sig ud i junis top 10 over brugte elbiler med en Markeds Dages Udbud (MDU) score på blot 22,2 – svarende til en lageromsætning på hele 16,2. VW ID.4, VW ID.3 og Skoda Enyaq fastholder topplaceringerne, mens Tesla Model 3 falder til 10. pladsen. Data er leveret af Indicata, som tilbyder dyb indsigt i markedet for brugte biler.
Der er sket interessante forskydninger i junis top 10 over mest solgte brugte elbiler i Danmark – men det er især Fiat 500, der stjæler rampelyset. Med en MDU (Markeds Dages Udbud) på kun 22,2 for de 223 solgte enheder, viser modellen sig som markedets mest omsættelige elbil i top 10 i juni. Det svarer til en lageromsætning på hele 16,2, hvilket er et tegn på stor efterspørgsel og hurtig lagerrotation.
Volkswagens ID.4 og ID.3 samt Skoda Enyaq fastholder topplaceringerne fra maj med henholdsvis 665, 636 og 590 solgte biler – dog med faldende volumen set i forhold til maj. Tesla Model 3 oplever til gengæld en tilbagegang og lander på 10. pladsen med 189 solgte enheder, mod placeringer som nummer 4 og 5 i de foregående to måneder. MDU'en ligger fortsat flot på 24,4.
Du finder hele oversigten på vores LinkedIn.
MDU, eller markedsdages udbud, er en indikator for udbud og efterspørgsel. En MDU under 60 betegnes som en hurtigt omsættelig bil, mens en værdi over 120 peger på lav omsættelighed og større lagerudfordringer.
Bag analysen står Indicata, en del af Autorola Group Danmark, som specialiserer sig i datadrevet markedsindsigt for brugtbilsbranchen. Platformen giver adgang til detaljerede salgsdata, trends og performance-målinger på tværs af modeller, brændstoftyper, lande og aldersgrupper.
Ønsker du at dykke dybere ned i tallene, eller få adgang til endnu mere indsigt i brugtbilsmarkedet, kan du kontakte Indicata på info@indicata.dk eller følge med på LinkedIn for yderligere tips og opdateringer.