Her kan du administrere brugerne af din virksomhedsløsning.
Velkommen til virksomhedsløsning
Din IP-adresse er registreret hos ovenstående virksomhed.
Klik videre for at oprette din profil, og få adgang til de emner og nyheder, der er mest relevante for dig.
FDM’s test af elbilbatterier – den gavner forhandlere og værksteder
Elbilejere kan nu få testet standen på deres højvoltsbatteri i ny uvildig test. Det giver ejere og købere af elbiler større tryghed, mener FDM, der står bag testen. Men hvad siger værksteder og forhandlere, der skal købe og sælge brugte elbiler? Stor opbakning plus ønsket om, at flere end FDM melder sig med uvildig test.
Af Flemming Haslund Thorstensen
Et slidt batteri i en elbil resulterer i kortere rækkevidde. Og det mindsker bilens værdi.
For at stille ejere af elbiler og både sælgere samt købere af brugte elbiler sikrere, har FDM netop åbnet mulighed for test af elbilens batteri.
Som forbrugerorganisation er netop FDM’s en uvildig test, der flytter på balancen på området. Hidtil har det udelukkende har været mærkeværkstederne, der har været i stand til at udføre en sådan test.