Adm. direktør Per Flensted skriver, på vegne af Dometic Denmark i Taulov, følgende mindeord om Lars Beck fra Kolding:
Det er blot få måneder siden, at jeg holdt en tale for vores dygtige og dedikerede IT-mand Lars Beck fra Kolding. Tirsdag gik han bort i en alder af blot 51 år, og vi har dermed sagt farvel til en kollega, som betød uendeligt meget for os. Med sit rolige og kyndige IT-blik var han ofte vores redningsmand, og jeg sagde tit til Lars i sjov, at han ikke måtte stoppe hos os før mig. Det gjorde Lars – og på en måde, som har efterladt os alle med et stort tomrum, en ubærlig sorg og et savn.