23948sdkhjf

EU-parlamentet vedtager hårdt fossilstop i 2035

Bilindustrien ved nu, hvad den skal investere i, mener EU-parlamentets flertal efter vedtagelse af CO2-normer for person- og varebiler

Af Claus Djørup

EU-parlamentets spændende afstemning om CO2-normer for nye person- og varebiler blev en større sejr end ventet for udfasning af diesel- og benzindrevne biler fra 2035.

Det skete med stemmetallene 339 for, 249 imod og 24 blanke. Dertil kan føjes, at 93 af de 705 parlamentsmedlemmer overhovedet ikke var til stede. Et absolut flertal kræver 353 medlemmer.

Dermed tabte Pernille Weiss (K) og den konservativ-kristendemokratiske gruppe EPP-slaget om et blødere stop for benzin- og dieselbiler, som ville bevare en niche for forbrændingsmotoren.

Parlamentet foreslog 90 pct. reduktion i 2035 i stedet for 100 procent. Inden afstemningen udskammede Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling BMW som hovedkraften mod nulemissionsbiler fra 2035.

Afstemningen er ikke det sidste ord. Nu skal den endelige lovtekst forhandles mellem EU's ministerråd, EU-parlamentet og EU-kommissionen i en såkaldt trilog.

55 pct. i 2030

Den kommende lovgivning forpligter autofabrikanterne til at sænke udledningen i nyproducerede biler til 100 procent.

Mellemmålet i 2030 er 55 pct. CO2-reduktion for personbiler og 50 pct. for lette erhvervskøretøjer i forhold til 2021.

Forslaget er en del af ”Fit for 55”-pakken. Det er ekstra initiativer, som er nødvendige for at øge EU's samlede reduktion af drivhusgasser fra 40 til 55 pct. i 2030.

Slut med fossile brugte biler i 2050

Vejtrafik står for næsten 20 pct. af EU's CO2-udledning, og andelen er stigende, påpeger EU-parlamentets forhandlingsleder, den hollandske liberale Jan Huitema (Renew).

- Vi skal handle nu, hvis alle sektorer skal være klimaneutrale i 2050. En bils gennemsnitlige levetid er 15 år. Når man trækker det fra 2050, så skal man stoppe i 2035, siger han.

Autoindustrien får klarhed

- Med disse standarder skaber vi klarhed for bilindustrien og stimulerer innovation og investeringer for bilproducenter. Derudover bliver det billigere for forbrugerne at købe og køre nul-emissionsbiler, siger Jan Huitema.

Han understreger, at der er tale om teknologineutralitet, dvs. at andre end elbiler kan sælges, bare de ikke udleder CO2. Dette udelukker plugin-hybridbiler, men ikke fx brintbiler.

Også nyproducerede forbrændingsbiler ville kunne sælges efter skæringsdatoen, bare bilen ikke udleder CO2, pointerer han.

Omlægning af tilskud og afgifter

Nulnormen fra 2035 hænger sammen med andre forslag, der fjerner støtte til fossile brændsler, udvider nettet med ladestandere og opretter et særskilt CO2-handelssystem for transport og bygningsenergi.

Det sidste forslag grundstødte onsdag og blev sendt tilbage til parlamentets miljøudvalg.

EU-parlamentet bakker samtidig op om, at incitamenter til at producere og købe nul- eller lavemissionsbiler ophører, da begrundelsen herfor fjernes.

Videre skal EU-kommissionen fra slutningen af 2025 udgive en årlig status om udviklingen af grønne biler og herunder vurdere brugtvognsmarkedet.

Hjælp til nødstedte fabrikker

EU-kommissionen kortlægger inden udgangen af 2023 behovet for hjælp for bilfabrikker og deres ansatte, som klemmes af forbrændingsmotorens udfasning.

Samtidig udarbejder kommissionen fælles metoder for livscyklusanalyser for person- og varebilers CO2-udledning og anvendte brændstoffer.

Endelig lempes forslagets årlige stramning af krav til CO2 per km. Den årlige forbedring er 7 gram CO2/km til og med 2024, 5 gram fra 2025, 4 gram fra 2027 og 2 gram i 2034. Dette hænger sammen med, at der opkræves en bod per km, som en bilproducent samlede produktion overstiger en tærskel. Det tilskynder til at producere stadig flere grønne biler for at kunne markedsføre benzin- og dieseldrevne køretøjer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14