Skoda-kunder i Danmark oplever i stigende grad, at deres bestillinger på elbilerne Elroq og Enyaq bliver annulleret som følge af et kommende modelskifte.
Det skriver Mobilsiden.dk.
Baggrunden er, at produktionen af de nuværende modelår stopper frem mod sommerferien, hvor fabrikken overgår til opdaterede 2027-versioner. Det efterlader kunder i uvished og i flere tilfælde med udsigt til både længere leveringstid og højere pris for en tilsvarende bil.