23948sdkhjf

UGENS LEDER Det tænder de unge på

Først og fremmest skal uddannelsen til mekaniker sikre de største færdigheder - men der er mere endnu: Det må gerne, ja nogle siger, det skal være sjovt at uddanne sig. 

LEDEREN


LOV DEM GULD og grønne skove! Det blev nærmest råbt ud over en forsamling af værkstedsejere til et årsmøde hos AutoBranchen Danmark for et par år siden. De fleste blandt tilhørerne dukkede sig og tænkte – ja, ja, det med lærlinge; det lader vi de andre om.

MEN NU ER situationen helt modsat. Der er mangel på arbejdskraft ude på værkstederne – ligesom mange andre steder i den firehjulede branche – og arbejdskraft er der jo også i lærlinge.

UD OVER GULD og grønne skove er der lige nu meget andet, der kan lokke unge mænd og kvinder ud under liftene. Lige nu er det forskellige konkurrencer blandt mekanikerelever. Mod slutningen af april måned – 28.- 30. april – køres årets DM i Skills, der er Danmarksmesterskaberne i dygtigt håndværk, blandt dem dygtigt mekanikerhåndværk.

OG SENERE PÅ ÅRET kåres Året Mekanikerlærling. I år med surprise-event på lærlingens arbejdsplads og overrækkelse ved et større race-event, som der hemmelighedsfuldt siges.

APROPOS RACE-EVENT. Mange ved jo godt, at ud over fascinationen ved at arbejde med alt det digitale i elbilerne, så er dette med race fortsat en magnet for mange. Og hvis nogle skulle have glemt det, så er det jo bare at give Emilie Rath en tanke; den tidligere mekaniker hos Mercedes Formel 1. Hendes tilgang til faget kan snildt tænde en gnist her og der.

APROPOS BEGEJSTRING: AT netop dét er et brændstof til at komme ind i mekanikerverdenen beviser Skjern Tekniske Skole ved deres attitude – når vi har det sjovt, lærer vi mere og på den måde bliver vi bedre. Et konkret eksempel: Skolens kreative ideer med at lave Danma…, nej verdens fedeste klassebilleder.

Motorsport er stadig et eksplosivt brændstof til at få unge ind i vores branche.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111