OPKØB Renault-importen her til lands skifter snart hænder fra den nuværende fabriksejede importør til et nyt joint venture bestående af portugisiske Salvador Caetano og svenske Hedin Mobility Group.
Og det er netop sidstnævnte, der nu påkalder sig opmærksomhed, da det er blevet afsløret, at koncernen har forsøgt at overtage en af Storbritanniens største bilforhandlere, Pendragon, i en handel til omkring 400 millioner pund, svarende til ca. 3,5 milliarder danske kroner.