23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Magnussen imponerer med femteplads i Formel 1-comeback

Med lidt hjælp fra andres uheld sluttede Kevin Magnussen som nummer fem i sit comeback i Formel 1.

FORMEL 1 Ferrari, Mercedes og Magnussen. Kevin Magnussen har sat en tyk streg under, at han hører hjemme i Formel 1, og at lørdagens flotte syvendeplads i kvalifikationen ikke var en tilfældighed.

Danskeren blev nemlig femmer i søndagens løb i Bahrain, årets første i motorsportens kongeklasse. Et imponerende resultat for Magnussen og Haas, der var det klart dårligste hold i 2021.

Løbet endte desuden med en stor Ferrari-triumf og en enorm Red Bull-nedtur. Charles Leclerc vandt således foran holdkammeraten Carlos Sainz, mens både den regerende verdensmester, Max Verstappen, og Sergio Perez udgik på de sidste omgange.

Lewis Hamilton og George Russell blev tre og fire i deres Mercedes-biler.

Femtepladsen giver Magnussen ti point til VM-stillingen. Danskerens holdkammerat, Mick Schumacher, blev nummer 11.

God start

En forrygende start sendte Magnussen op på femtepladsen. Men efter fem omgange var han tilbage på udgangspunktet på syvendepladsen.

Her fandt danskeren sig til rette. Pierre Gasly lå i sin AlphaTauri-racer længe cirka halvandet sekund efter, men Magnussen begyndte langsomt at trække fra.

Efter sit andet pitstop kom danskeren dog ud lige foran Gasly, som hurtigt overhalede. Men Magnussen svarede igen, genindtog syvendepladsen og begyndte at trække fra.

Med 11 omgange tilbage gik der så ild i Gaslys bil, og så skulle Magnussen ikke bekymre sig om ham længere. Uheldet udløste til gengæld en safety car, og det betød, at Valtteri Bottas nu var helt oppe bag Magnussen.

Den nordiske duel endte i dansk favør, og med uheldene til de to Red Bull-biler blev det altså til en femteplads.

I topstriden startede Charles Leclerc forrest i sin Ferrari, og monegaskeren holdt fast i føringen i løbets indledning.

Nyt regelsæt

Formel 1 har i denne sæson introduceret et nyt reglement, der skal sikre mere jævnbyrdighed blandt holdene. Et af målene har blandt andet været at gøre det nemmere at overhale hinanden. Det fik vi den første smagsprøve på efter 17 omgange.

Her startede en flot duel mellem Leclerc og Max Verstappen på andenpladsen. Over et par omgange skiftedes de to til at tage føringen, men Leclerc endte med at holde fast i førstepladsen.

Leclerc var egentlig godt på vej mod sejren, men safety car-perioden efter Pierre Gaslys uheld øgede spændingen. I første omgang lagde Verstappen pres på Leclerc, men så gik den regerende verdensmesters Red Bull-bil i stykker.

Det efterlod ingen tvivl om udfaldet, og så kunne Ferrari-holdet bryde ud i jubel, mens Red Bull måtte tage slukøret fra Bahrain.

Sæsonens andet Formel 1-grandprix skal køres i Saudi-Arabien i den kommende weekend.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156