23948sdkhjf

2022 skal være et år med fokus på ladestandere

Dansk e-Mobilitet: Fokus i 2022 skifter til ladeinfrastrukturen. Hvordan får vi nok ladestandere til de mange nye elbiler? Det er et helt centralt spørgsmål for Dansk e-Mobilitet, som chefkonsulent Søren Jacobsen rejser.

NYTÅRSUDTALELSE 2021 blev elbilernes år. 18 pct. af alle nye biler i 2. halvår, ekskl. december, var rene elbiler, mens det kun var 7½ pct. i samme periode året før. Hertil kommer en masse plug-in hybridbiler og masser af næsten nye elbiler, der blev importeret fra især Tyskland.

Det er fair at sige, elbilerne fik et solidt fodfæste i Danmark i 2021 og elbilsalget bliver her i 2022 uden tvivl meget højere.

Derfor skifter vi fokus her i 2022 til ladeinfrastrukturen.

Hvordan får vi nok ladestandere til de mange nye elbiler?

Heldigvis er der mange gode projekter i pipelinen. I dag er der ofte kø ved lynladerne langs motorvejsnettet, men nye og langt større anlæg er på vej, så mange elbiler kan lade samtidig. Tilsvarende er mange virksomheder, boligforeninger og parkeringshuse ved at opsætte ladeinfrastruktur, så alle kan køre hjemmefra om morgenen med et fuldt batteri eller lade mens de er på job.

Og endelig har mange supermarkeder besluttet sig for at opsætte ladestandere til deres kunder, så man også kan få ladet op, når man handler ind.

Plug&Charge er på vej

Samtidig er der ny teknologi på vej ind på markedet. I 2022 starter udrulningen af Plug&Charge, som helt simpelt er, at en elbil kan starte opladningen alene ved at ladestikket sættes i bilen, men uden at man på ladestanderen betaler med kreditkort eller ladebrikker.

Bilen taler med ladestanderen og betalingen sker via de abonnementer elbilisten har tegnet hjemmefra.

Har man ikke et abonnement, vil man på de nye hurtig- og lynladestandere kunne betale med kreditkort eller man vil kunne roame, så det abonnement man har tegnet hjemmefra, vil kunne bruges på alle ladestandere.Hvis vi ser lidt ud over personbilerne, så kommer 2022 også til at være året, hvor elektrificeringen for alvor ruller ind i vare- og godstransporten. Elektriske varebiler har været lidt efter personbilerne, men mange nye modeller har ramt markedet med længere rækkevidde og lavere priser.

Det tror jeg vil kaste flotte salgstal af sig her i 2022.

Og på lastbilsiden kommer der endelig gang i salget i 2022, når mange af de store lastbilproducenter endelig starter serieproduktion af elektriske lastbiler til distributionskørsel, affaldsindsamling mv.

Artiklen er en del af temaet Nytårsudtalelser 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187