23948sdkhjf

DSL Leverandørsektion: Dækket er bilens vigtigste sikkerhedskomponent

DSL Leverandørsektion: Dækket er bilens vigtigste sikkerhedskomponent før ulykken, pointerer sektionens formand, Jesper Boe Jørgensen.

NYTÅRSUDTALELSE En moderne bil er spækket med diverse aktive systemer, herunder "Active City Stop" og EBA (Emergency Brake Assist). Men disse systemer er afhængige af, at dækkene har tilstrækkelig friktion til underlaget - med andre ord - dækmonteringen skal passe til årstiden. Dette vigtige budskab gælder både for den enkelte bilist og for myndighederne, og dækbranchen har fortsat en målsætning om, at få indført vinterdækregler, som ligner reglerne i Tyskland. DSL Leverandørsektion bakker naturligvis fuldt op om dette arbejde.

Ny OTR-uddannelse på vej

Gennem DSL-branchevejledninger og kursusvirksomhed er vi med til at sikre, at arbejdet med dæk og fælge også bliver udført på den bedst tekniske- og sikkerhedsmæssige måde og at nyeste viden bliver formidlet. Et arbejde som i sidste ende kommer den enkelte bilist og chauffør til gode, med en mærkbar bedre kvalitet og sikkerhed både sommer og vinter.

For yderligere at styrke dette område har DSL Leverandørsektion indgået et samarbejde med erhvervsskolen HEG i Års.

Her i 2022 vil vi sammen færdigudvikle og afholde kurser i det dækservicearbejde, som sker uden for værkstedet. Den nye OTR-Operatør uddannelse, som den bliver kaldt, skal klæde folk på til de opgaver, der tager udgangspunkt i dækservicearbejdet, der hvor køretøjet / maskinen står. Her tænkes der primært på entreprenør og landbrugsområdet. Kursernes grundlæggende områder omhandler, hvordan man i praksis udfører et sikkert løft af forskellige køretøjer og maskiner på forskellige underlag, samt hvordan dækservice bedst lader sig praktisere under ekstreme forhold.

Nye branchevejledninger

Banchevejledning for dækskifte på entreprenørmaskiner blev færdiggjort i 2021 med aktivt bidrag fra mange sider. Stor tak til alle. Vejledningen kan ses på www.branchevejledning.dk. Det er værd at bemærke, at et af leverandørsektionens medlemmer aktivt bruger branchevejledningen i deres salgs- og informationsmateriale og således er oversat til 6 sprog, herunder både Russisk og Portugisisk.

Dejligt at se at vores arbejde med retningslinjer også kommer udover grænserne.

Praktisk og faktuel viden

Siden starten i 2016 er DSL Leverandørsektion efterhånden blevet en intrigeret del af Dækbranchen Danmarks virke og organisation som helhed har næppe stået stærkere end i dag. Alene i 2021 har mere end 120 personer deltaget i branchens kurser, hvor DSL Leverandørsektionen bidrager med praktisk og faktuel viden, som også omfatter kursusarbejde med flere medlemmer af Dækimportør Foreningen.

Dette arbejde fortsætter naturligvis også her i 2022 som en løbende proces til gavn for medlemmerne i foreningerne.

Jeg ønsker alle et godt nytår.

Artiklen er en del af temaet Nytårsudtalelser 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125