KONTROL Øget kontrol af leasingselskabers adfærd er på vej. Målet er at gøre det sværere at snyde med registreringsafgift, oplyser Motorstyrelsens underdirektør Claus Holm.
Det bliver altså sværere for leasingselskaber at snyde med registreringsafgiften. Det skyldes, at Motorstyrelsen i højere grad end tidligere målretter sin kontrol mod de brodne kar i branchen, som han formulerer det. Det sker ved at analysere virksomhedernes adfærd for at finde ud af, hvor risikoen for snyd er størst.