23948sdkhjf

UGENS LEDER Respekt for autobranchen, der har tacklet coronaen effektivt

Motor-magasinets redaktør, Flemming Haslund, roser den samlede branche for sin evne til at tackle problemer så store som corona - og vende modvind til medvind.

LEDER

ET ÅR, ET helt år med Corona. Vi husker, da det hele brød løs, onsdag aften den 11. marts 2020 - aftenen, da vi på det nærmeste indledte en ny tidsregning. Nogle talte om, at hvis dette ville vare ved nogle uger, var det slemt. Og hvis det varer nogle måneder, er det slut.

NU ER CORONAÅR 1 så gået. Nogle steder er det gået ok, mange steder faktisk godt - og nogle steder endda rigtigt godt. Således kan brugtvognsforhandlere og værksteder, der også har brugtvognssalg, melde ud om det største salg nogensinde: Tæt ved 600.000 brugte biler.

DET BEVISER, AT vores branche, den danske autobranche, køres af dygtige forretningsfolk - ejere, ledere og medarbejdere, der er omstillingsparate for lige at bruge et af de slidte begreber. Autobranchen er fyldt med kvinder og mænd, der kan ændre fodstilling i en fart og vende modvind til medvind.

DER ER DOG virksomheder, der er bukket under, og der har været afskedigelser. Men med respekt for dem nedlukning eller fyring har ramt, så er det heldigvis få og nogle steder endda færre end på et "normalt år."

DEN GODE NYHED er så, at der for mange kan være udsigt til genansættelse. Mange har brugt året og de seneste par måneder til at gentænke forretningsgange. På den måde er de rustet til at tage imod den forventede ketchup-effekt i salget, ligesom flere vurderer, at der efter sommerferien atter bliver tryk på ude på værkstederne.

KREATIVITET ER IKKE en mangelvare i vores branche. Hvem ved, om nogle har set nye muligheder i "bilforretningernes take-away." Hvem havde før Corona set, at gourmet-restauranter kan tjene penge på take-away. Men det kan de - og dette indgår nu i nogle af de dyre restauranters forretningsplan. Så hvorfor ikke med en bil?

DER GRUBLES DERUDE i branchen, der først og fremmest køres af dygtige forretningsfolk.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125