ELBILSVÆRKSTED Der er ladestander, der er mekanikere med den elektriske uddannelse, der er forhandling af en kinesisk elbil.
Michael Egmose ryster ikke på hånden - han har sat den kikkert for øjet, der peger ind i 2020’erne.
På adressen Revninge Bygade 21 i Kerteminde på Vestfyn ligger et værksted i AutoMester E+-kæden - navnet er meget passende Revninge Autoværksted. Indehaver er Michael Egmose - tredje generation med først Michaels farfar, Lars Peter Egmose ved rattet fra 1927, senere tog Michaels far, Poul Egmose over, det var i 1972. Og nu - med virkning fra året inden vi skrev 2000 for første gang - er det så Michael Egmose.