23948sdkhjf

Auto IT og DBFU i nyt samarbejde

DBFU anført af den nye direktør, Jørgen Bomberg, og Auto IT har indgået en aftale, der sikrer DBFU’s medlemmer adgang til Auto IT’s løsninger.

DIGITALISERING Jørgen Bomberg har ikke siddet længe som direktør for DBFU, før han landede en aftale med Auto IT. Samarbejdet er bygget op om flere af Auto IT’s produkter herunder attraktive vilkår i forbindelse med udvikling af hjemmesider, rådgivning om onlinemarkedsføring, annoncering på biltorvet.dk samt ikke mindst en kollektiv adgang til en afgiftsberegner til brugte biler, som Auto IT har udviklet. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

Værktøjet beregner registreringsafgiften på brugte eksport- og importbiler, samt kan lave L4 genberegninger.

Aftalen med DBFU er et led i en klar strategi fra Auto IT. Det fortæller Auto IT’s kommercielle direktør Peter Larsen.

- Vores mission er at gøre det billigt og effektivt at sælge biler i bred forstand, og vi har længe gerne villet spille en større rolle i forhold til brugtbilsforhandlerne. Vi har udviklet en god værdiberegner til brugte biler og hvad er mere naturligt end at dele den med brugtvognsforhandlere? Derudover er vi jo kun interesserede i at få så mange på biltorvet.dk som muligt og få udbredt kendskabet til alt det vi kan, som bilsalgsprogrammet AutoDesktop, hjemmesider og digital tilstedeværelse online, forklarer Peter Larsen.

En fordel for alle og den enkelte

Aftalen vil give kollektive fordele for DBFU og det enkelte medlem, samtidigt med, at det styrker samarbejdet, så Auto IT og DBFU i fællesskab kan udvikle løsninger, der målrettes forhandlere af brugte biler. - Digitaliseringen går stærkt og der vil også i de kommende år, være behov for digitale investeringer i bestræbelserne på at fastholde en sund forretning. Auto IT ejes af branchen og den primære opgave er netop at sikre at løse branchens digitale udfordringer. Med den nye aftale får DBFU mulighed for at sætte sit fingeraftryk på fremtidens løsninger, siger Peter Larsen.

Gratis rådgivning

Udover de økonomiske muligheder, giver aftalen alle medlemmer adgang til rådgivning af Auto IT’s digitale mediebureau, der sørger for øget synlighed på Google og Facebook.

- Det er et spørgsmål om at sikre, at vi har en mulighed for at kunne trække på de rigtige kompetencer og få den rigtige rådgivning på områder, hvor Auto IT står stærkt," siger DBFU’s Jørgen Bomberg og runder af med at glæde sig over at kunne røre albuer med Auto IT.

- Auto IT har nok med rette tit fået skudt i skoene, at de gør meget for importører og nybilsforhandlere og i det spil har man måske overset os brugtbilsforhandlere, men det nytter ikke noget at stå på sidelinjen og brokke sig. Her må vi række ud og tage dialogen og man må erkende at Auto IT sender et klart signal om, at de gerne spiller en mere aktiv rolle og vil samarbejdet. Det er meget positivt, lyder det fra Jørgen Bomberg. bauer

Kommenter på artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095