23948sdkhjf

DEBAT: Behøver vi egentlig vinterdæk?

De grønne vintre gør det mindre indlysende, at der skal to sæt hjul til en bil. Hvorfor branchens anbefaling fortsat er både sommer- og vinterdæk argumenterer Dækimportørforeningens formand Jannick Ditlevsen for her.

DEBAT Behøver vi egentlig vinterdæk? Det spørgsmål er der givetvis mange, der stiller sig i dette smukke efterår, og især fordi de seneste vintre har været mere våde end hvide. Men svaret er ganske simpelt - JA. Spørgsmålet burde snarere være - hvornår er det tid til at skifte?

"Nu skal dækbranchen igen sælge nogle dæk og derfor slår de på tromme for vinterdæk," lyder det ofte i kommentarerne fra skeptikerne.

Men faktum er, at dæksalget jo ikke bliver fordoblet, da der stadig kun kan sidde fire dæk på en bil ad gangen. Dermed holder dækkene alt andet lige også dobbelt så lang tid, hvis man vel at mærke også bruger de rigtige dæk til årstiden.

Derfor er vinterdæk er stadig det rigtige valg på kolde og våde veje, hvilket er grunden til vores fortsatte udmeldinger. Og kommer sneen, så er man også klar til de udfordringer, der følger med. Og det er det budskab, vi skal blive ved med at gentage overfor kunderne.

Især på denne tid af året, kan vejene være lumske. I løbet af dagen og i de tidlige aftentimer kan vi ofte opleve dejligt, ja ligefrem lunt vejr, men i løbet af natten og i de tidlige morgentimer, kan kolde, våde og rimfrostglatte veje pludselig være en faktor, som man skal være opmærksom på. Her er det så, at vinterdækkene helt klart er at foretrække fremfor sommerdæk, som er bedst ved tocifrede varmegrader.

Vær forberedt og få skiftet i tide

Der behøver altså ikke ligge sne på vejen, før vinterdæk er det sikreste valg, men det hvide drys fra oven, sætter som regel ekstra fokus på behovet, og dermed også skub i de bilister, der ikke har været forberedt og klaret dækskiftet i tide.

Derfor behøver man ikke at vente til der er sne og is på vejene, før man får klaret omskiftningen til vinterdæk. Vi oplever desværre vinter efter vinter, at mange venter til sidste øjeblik, nemlig til sneen falder, og der skabes unødvendige risikofyldte situationer på vejene.

Dermed bliver der pludselig meget travlt på værkstederne, som forsøger at klare kundernes akutte efterspørgsel. Det ville være langt bedre for alle, og mere trafiksikkert, hvis omskiftningen blev klaret, før der opstår et kritisk behov. Og det akutte behov grundet snefald og glatte veje har vi ofte set allerede i begyndelsen af november måned.

Vinter- eller helårsdæk

Der skal ikke ligge megen rim eller is på vandpytterne, før helårsdæk og vinterdæk overgår sommerdækket, men stiller man krav om optimal bremsevne, manøvredygtighed og, især med sne og is på vejene, fremkommelighed, så er helårsdæk stadig et kompromis.

Så skal man ud - uanset vejr- og vejforhold, så er der kun et rigtigt og sikkert valg - og det er vinterdæk.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078