23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nikolaj har fundet nye penge i gamle biler

Nikolaj E. Mortensen - tre gange Danmarksmester i klassisk motorsport - dét har han nu omsat til en ny virksomhed, han netop har startet.

KLASSIKERE Nikolaj har linet op til interview om hans nye forretning. Corona-rigtigt med to campingstole parkeret med et par meters mellemrum - men vinklet, så vi har udsigt til en lille hoben af klassiske biler: Et gult Hundehus, en rød Lotus Cortina, et par Lotus 7 - en i rød og en i grøn. Plus en så sjælden hund som en Lotus 11 i den eneste rigtige farve til dén bil, English Racing Green.



Så er scenen sat. Vi sidder i en efterårskold, men alligevel klassikerhyggelig kælder fyldt op med biler - men dybest set kunne vi lige så godt have været ovenpå på værkstedet. Hvor der i øvrigt hænger en TVR på liften.



For det er alt dette - gamle biler, værksted og race - der har skabt den nye forretning, som Nikolaj netop har åbnet: NM Consulting.



NM Consulting - hvad er "consulting" i denne sammenhæng? Er du mekaniker, er du teamchef, er du i virkeligheden "brugtvognshandler!" - hvor de brugte vogne altså er racerbiler?



- Ha, jeg er lige ved at sige, at jeg ikke ved det. Men i virkeligheden er jeg jo det hele - bare ikke brugtvognshandler! Lidt af det hele - alt, der har med race i klassiske biler at gøre. Jeg kan også samle det sådan her: Salg af biler og tilhørende reservedele til historiske biler.



- Ideen til min forretning startede for et par år siden. Jeg havde jo på det tidspunkt kørt klassik race for mig selv, så at sige og havde allerede vundet DM mere end én gang. Desuden havde jeg jo også den gang værkstedet for især klassiske gadebiler sammen med min far.



- Jeg blev så kontaktet af Søren Rasmussen Deutch, der havde set mig køre i min Ginetta. Sådan én ville han have - om jeg kunne hjælpe? Jo, det kunne jeg da godt. Det endte med, at vi fik købt en Ginette i udlandet, jeg fik den bygget om til race, Søren kørte med den en hel sæson - og bilen bare kørte og kørte.



- Hvilket fik mig at tænke: Det kan jeg da godt finde ud af, det der. Altså at bygge alt op helt fra start til en hel vellykket sæson med løb med klassiske biler. Alt inklusive.



- I England fx er der jo masser af firmaer, der gør sådan. Men her i Danmark var der et hul i markedet - og det er det, jeg nu fylder ud med NM Consulting - hvor "consulting" jo er alt, der skal til fra første drøm om at køre race.



Hvad er din baggrund, er du mekaniker?



- Jae, næh. Jo næsten. Efter skolen startede jeg på teknisk skole for netop at blive mekaniker. Men jeg droppede ud igen - kunne ikke stå for fristelsen slet og ret at arbejde på min fars værksted. Så fik jeg jo ikke uddannelsen "rigtigt" færdig - men i dag er jeg glad for det, for jeg lærte jo meget mere af at gå og lære af de andre og selv skrue. Og jeg sparede tre år.



Så du kan altså godt renovere et bagtøj?



- Ja, renovering af dele er også en del af den samlede forretning. Sjovt du lige siger bagtøj - se, derovre under BMW V8-motoren med de fire dobbelte karburatorer ligger faktisk et bagtøj med spær til en Jaguar. Det renoverer jeg og den lags indgår i min forretning.



Bilerne her foran os - Mini, Cortina, Lotus, MGB - det ser ret så engelsk ud?



- Ja, ikke at jeg udelukkende arbejder med britiske biler - men de har da en klar overvægt. Men jeg arbejder med de fleste biler, dog ikke så gerne franske og italienske.



Der røg en Ferrari?



- Ja, lige netop.



Men Nikolaj, du er jo 32 år - du er jo kun en "knægt?"



- Sandt nok, men jeg arbejder jo tæt sammen med min far ligesom en af mine mekanikere er Jimmy Juelshøj, der jo har været med "altid." Så i virkeligheden har jeg jo 40 års erfaring.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125